Annonce
Debat

Debat: Danmark skal udvikle sin modstandsdygtighed over for de globale kriser

Hvis ingen tidligere begivenheder har haft den fornødne effekt, bør udbruddet af corona-virussen i Wuhan, som for længst er nået til Europa, være det ’wake-up call’, som vi har brug for

Gennem årtusinder voksede vores verden sig større og større. I størstedelen af menneskehedens historie har der været hele verdensdele, hvis eksistens store dele af vi slet ikke var bevidste om, og kun ganske langsomt fik vi begreb om, hvor stor jordkloden faktisk var.

Selv efter hele planeten blev kortlagt og efterfølgende affotograferet fra det ydre rum, forblev dens størrelse ubegribelig for os alle sammen. Skulle vi forklare, at noget var virkelig langt væk, kunne vi bruge udtrykket ”på den anden side af jorden” – for det var den største afstand, vi formåede at begrebsliggøre.

Rent geografisk er afstandene naturligvis de samme i dag. Vojens og Wuhan ligger lige så langt fra hinanden, som de altid har gjort. Men i praksis er vores verden – takket være globaliseringen og digitaliseringen – blevet markant mindre, særligt i løbet af de seneste par årtier.

Pludselig må vi erkende, at den kinesiske befolknings velbefindende i særdeles reel forstand påvirker almindelige europæiske borgere, på samme måde som vi har set det ske i forbindelse med et vulkanudbrud på Island, en olietanker-blokade i Hormuz-strædet eller et terrorangreb i USA.

Vores tidligere så ubegribeligt store verden er blevet reduceret til en kompleks og tæt integreret global landsby, hvor en krise af en vis størrelse ikke længere kan holdes på afstand men næsten øjeblikkeligt kommer til at vedrøre os alle sammen i én eller anden grad.

Hvis ingen tidligere begivenheder har haft den fornødne effekt, bør udbruddet af corona-virussen i Wuhan, som for længst er nået til Europa, være det ’wake-up call’, som vi har brug for: Det er på tide, at vi på ny prioriterer det lokale over det globale.

Vi skal naturligvis forblive en aktiv partner i det globale samarbejde på alle de måder, vi er i dag – og givetvis endnu flere, ikke mindst i forhold til klimaudfordringerne – for det internationale samarbejde er afgørende for vores trivsel og sikkerhed.

Men vores liv i den globaliserede verden er i vid udstrækning præget og ofte ligefrem domineret af vores afhængighed af leverancer langvejsfra: Maden, vi spiser. Energien, vi forbruger. Varerne, vi køber. Transportmidlerne, vi bevæger os rundt i. Kommunikations-kanalerne, vi benytter til at snakke sammen.

Med corona-virussen bliver vi nok engang mindet om, at vores helbred også risikerer at blive påvirket ganske alvorligt af en række tvivlsomme beslutninger, der tages i et madmarked i Wuhan, der sælger alt fra flagermus og rotter til oddere og ulveunger. Et marked, der ligger helt deromme ”på den anden side af jorden”.

Der er ingen grund til at tro, at antallet af kriser i den globale landsby bliver færre. Især ikke, når man tager klimaforandringerne i betragtning, eller det faktum at et stigende antal af verdens mest magtfulde nationer vender sig længere og længere bort fra de demokratiske grundprincipper – herunder ytringsfriheden og den tilhørende ret til at publicere satiretegninger af såvel profeter som flag.

Derfor er der al grund til, at vi som land gør os mindre afhængige af de forsyningslinjer, som vi troede var mejslede i sten, men som vi tydeligvis ikke kan tage for givet. At vi kæmper for at få et Danmark i balance – både i forhold til land og by, natur og kultur, og på de socioøkonomiske parametre. At vi sørger for at styrke vores egen trivsel og modstandsdygtighed – i alle ordets betydninger – så vi har de bedst mulige odds for at bibeholde og styrke rammen omkring det liv og samfund, vi har udviklet i løbet af de forgangne århundreder.

I globaliseringens tidsalder er et lille land som Danmark netop værd at betragte som et lokalsamfund. Det, der forener os, vejer langt, langt tungere end det, der skiller os ad. Opgaven er således at stå sammen – præcis ligesom da vi i sin tid besluttede os for at skabe et velfærdssamfund. Således er vores lille størrelse netop en styrke, for vi har langt bedre forudsætninger for at skabe en fremtid, der kommer den samlede danske befolkning til gode, end eksempelvis Kina, når det kommer til at skabe en fremtid, der ser lys ud for alle kinesere.

Motivationen for at bevæge sig væk fra Danmarks afhængighed af globaliseringen bør naturligvis ikke være nationalistisk, men derimod ren og skær pragmatisk.

Vores bedste chance for også at trives som samfund om blot få årtier skal findes i vores egen baghave. Ikke i et sæt krydsede fingre for, at resten af verden på ansvarlig vis får taget hånd om klimaforandringer, virusudbrud, antidemokratiske statsledere, oliekriser og svigtende forsyningslinjer.

Annonce
Christian Have
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce