Annonce
Debat

Debat: Crispr, biobrændsel og emhætte til køer kan lette klima-krisen

Med planteforædling skaber man mere robuste planter, så vi kan benytte mindre gødning og færre kemikalier – og samtidig sørge for, at planterne ikke går bort.

Vi står på kanten af et kæmpe klimaproblem, som kræver handling fra både erhvervslivet og vores politiske institutioner i EU. Alle er nødt til at bidrage, hvis vi skal nå at redde klimaet og gøre EU klimaneutralt i 2050.

Landbruget er en af de sektorer, som vil og skal påtage sig en afgørende rolle i den grønne omstilling. Faktisk er danske landmænd allerede nogle af de grønneste i hele verden.

Vores mælkeproducenter er de mest klimavenlige og vores oksekødsproduktion ligger i top tre, men vi skal selvfølgelig gøre mere endnu. Det kræver imidlertid teknologisk udvikling og hjælp fra EU, da vi er så langt med omstillingen i Danmark. Som medlem af både Europa-Parlamentets landbrugs- og miljø samt klimaudvalg kæmper jeg for en grønnere fremtid, og jeg har i kraft af min erfaring forskellige bud på, hvordan landbruget kan være med til at vinde klimakampen.

Der er især tre teknologiområder, som vil være til gavn for landbruget og klimaet: Grønne flyrejser, ny metoder inden for planteforædling og emhætter i stalden. Lad os begynde med den sidste.

En af de største udfordringer for landbruget er køers udslip af metangas, som udledes, når dyrene bøvser eller prutter. Heldigvis arbejdes der på flere metoder til at mindske udledningen fra kvæg. For eksempel arbejder forskere på at udvikle en form for ”emhætte”, som opsamler gassen fra køerne i stalden. Det vil være en stor gevinst for klimaet, hvis metan-emhætten blev en realitet.

Allerede i dag eksperimenterer landmænd desuden med køernes kost, og ved at tilsætte krydderurter, forskellige olier eller tang kan man reducere metan-produktion i maven på kvæget. I fremtiden kan vi måske endda udvikle kemiske stoffer til kosten, som yderligere kan sænke dannelsen af metan.

I den mere spektakulære ende brygger forskere på en vaccine mod metanudledning, der kan begrænse produktion af metan i koens mave. Alle tre teknologier og eksperimenter virker lovende, men vi skal gøre det nemt tilgængeligt for landmænd ved fortsat at sikre penge til forskning.

Ser vi på afgrøder til fødevarer og dyrefoder, har vi også her en spændende teknologi, som er under udvikling: Crispr, som bruges til forædling af planter. I dag bruger man både gødning og kemikalier til at dyrke afgrøder for at sikre, at planterne ikke dør undervejs.

Med planteforædling skaber man mere robuste planter, så vi kan benytte mindre gødning og færre kemikalier – og samtidig sørge for, at planterne ikke går bort, før de bruges til fødevarer eller foder. Netop ved at forhindre planter i at dø skåner vi klimaet for unødvendig udledning. Og her kommer crispr-teknologien, som flere forskere har fremhævet, ind i billedet.

Den nye teknologi til forædling af planter kan således være godt for klima, miljø og ikke mindst sikre fødevareforsyning.

Ideen med planteforædling er kort fortalt at gøre afgrøder mere resistente. Både over for hårdt vejr, bakterier og bestemte typer svamp.

Men før vi kan gå videre med crispr, skal vi i EU bane vej for, at teknologien kan udvikles og testes som teknologi. Vi skal vide med sikkerhed, om forskerne har ret i, at planteforædling rummer det potentiale, som de hævder.

Til sidst skal vi ud at flyve. Landmænd kan nemlig mere end bare at begrænse udledningen af klimagasser fra deres produktion. Faktisk kan landbruget være med til at sikre grønnere flytransport.

Ved at bruge overskudshalm, biogas fra landbruget og havmøllestrøm er det muligt at producere klimavenligt flybrændstof, hvilket er et vigtigt skridt til at nå klimaneutralitet i 2050.

Teknologien kaldes Skyclean og er stadig i sin spæde begyndelse. Derfor er der behov for flere investeringer, så vi i en nær fremtid kan flyve med god samvittighed samt nedbringe udledningen fra landbrug. Skyclean mindsker ikke kun klimaaftrykket for fly, men skærer også kraftigt i udledningen fra landmænd ved at udnytte rester fra landbruget.

Alle mine anbefalinger kræver dog politisk vilje i både EU og Danmark, som jeg håber at være med til at skabe grobund for som medlem af Europa-Parlamentet.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Ung skuespillerinde fra Odense Teater har fået hjernerystelse

1995 Brugerbetaling var et vigtigt argument, da Storebæltsforbindelsen skulle vedtages, men endnu inden broen står færdig, er debatten om at få fjernet bropengene begyndt. Lektor i trafikpolitik ved Handelshøjskolen I København, Uffe Jacobsen, mener, at pression fra blandet andet erhvervslivet på Fyn vil presse bropengene på Storebælt ned på en tredjedel af den pris, som A/S Storebæltsforbindelsen i dag tænker sig. Hvis det holder stik, vil prisen for at krydse Storebælt i bil blive ca. 80 kroner. Det fynske folketingsmedlem, Niels Langkilde (K) siger, at man af hensyn til DSB ikke kan droppe en brugerbetaling for bilisterne, men at han og hans parti vil arbejde for at få prisen sat væsentlig ned. 1970 Korup-Ubberud indvier i dag den nye hal, som bliver samlingspunktet for fritidsaktiviteterne i den store omegnskommune. Den endelige opførelsespris er på 1,6 millioner kroner, og heraf er omkring 50.000 kroner indsamlet blandt lokale beboere. Hallen, der har de internationale mål for fem sportsgrene, er opført på den gamle fodboldbane bag Korup Skole. Den indeholder foruden bade- og garderobefaciliteter også mødelokale og restauration. Indtil videre skal hallen aflaste lokalemanglen på Korup Skole. Korup-Ubberud Hallen er en naturlig konsekvens af den udvikling, der tog fart i kommunen i begyndelsen af tresserne. På mindre end 10 år er det stille landsogn forvandlet til en moderne villaby. 1945 Den unge skuespillerinde, frøken Rigmor Gadborg, har i formiddag været så uheldig at snuble på vej ned ad trappen på sin bopæl, Hans Tausensgade 2, da hun ville gå til generalprøve på Filharmonisk Orkesters koncert på Fyns Forsamlingshus. Ved faldet forslog hun hovedet og ryggen og måtte i en ambulance føres til Odense Amts og Bys Sygehus, hvor hun straks kom under behandling. Efter en røntgenundersøgelse kunne lægerne dog fastslå, at der ikke var tale om alvorligere læsioner, men at den unge skuespillerinde har pådraget sig en lettere hjernerystelse. Da hun vil være indlagt i nogle dage, overtages hendes rolle i ”Manden, der kom til middag” på Odense Teater af frk. Grethe Carlsen.

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce