Annonce
Debat

Debat: Coronaens smukke kristne livslektie

Det store tak, eller ”Taknemmelighedens Glædesfrugt”, som Kierkegaard selv kalder det, er beregnet til at bremse angstens søsyge til døden.

Annonce

I Italien har de lært af deres ”corona patient one”, 38 årige Mattia, at det mest dyrebare i verden er at kunne trække vejret frit. Den læring har vores egen Søren Kierkegaard dog for længst hugget ind i Danmarks hovedhjørnesten. I Danmark burde vi derfor slet ikke behøve coronaens livsfare og hånlige udstilling af materialismen for at lære det samme som italienske Mattia. Nemlig, at det hverken er en selvfølge eller en ret at få lov til at være her på Guds grønne jord. Livet selv, det enkelte åndedrag og morgenrøde, er en gave, som du faktisk skylder den allerhøjeste grad af taknemmelighed.

Dermed allerede sagt, at livets herlighedsværdi er inden i dig – ikke i livets omstændigheder, der bedst betegnes som en sejlads. En bølgegang, som dog også er god for mennesket, fordi det går til i vegetativ selvfedme uden den lidelse, der ligger i bølgedalene.

Jo mere du siger et overordnet eller åndeligt ”ja” til lidelse, jo mere bremser du søsyge, og her ikke mindst angst, under livets sejlads. Det ”ja” kalder kristendommen derfor også for ”det store Ja”. Det ”nej”, som coronaen naturligvis også skal mødes med, bliver derfor mest kreativt og frugtbart, når det siges i samklang med dette ”store Ja”. Et ”Ja”, som Kierkegaard så yderligere opgraderer til det ”store tak”. Også her som åndens paraply over de nødvendige nej’er i hverdagslivet.

Som livsfilosofi er det ”store tak” at kultivere taknemmelighed uafhængig af livets ydre omstændigheder. Det, som hvis din store drøm om en rolle på Det Kongelige Teater endelig opfyldes med en ubetydelig og usympatisk rolle i et stykke, som du altid har hadet. Men, hvor du jo bliver glad og taknemmelig over overhovedet at få rollen. Hos Kierkegaard er der i den sidste ende her tale om taknemmelighed over syndernes forladelse ved Jesus Kristus. Men er Jesus ikke noget for dig, kan taknemmelighed over den gave, det er, at kunne trække vejret frit, altså også gøre det.

I praksis er ethvert lille tak over en lille ting et kultiverende trin mod øget herlighedsværdi. Og et godt sted at starte, hvis du får mod på at kultivere taknemmeligheden i dit liv med ”det store tak” som forbillede. For de fleste af os udgør den kultivering en slags ”takkens stige”. Den livsfarlige måde, som italienske Mattia med sin sygdom sprang adskillige trin over på den stige, er heldigvis ikke et must.

Det store tak, eller ”Taknemmelighedens Glædesfrugt”, som Kierkegaard selv kalder det, er beregnet til at bremse angstens søsyge til døden. Som sådan er den egentlig ikke beregnet til at sætte en bestemt kurs med. Det skyldes, siger Kierkegaard, at det er en selvbedragerisk illusion og derfor søsyge i sig selv, når mennesket tror, at det kan styre virkeligheden. Eller, når det tror, at det kan styre mod det gode i troen på, at det ved, hvor det gode er. Du bremser derfor primært søsyge ved at ankre dit blik på det faste punkt, som stævnen, på den lille båd du altid gynger i, altid vil være, uanset denne gyngen. Det er, når du kikker væk fra stævnen og ud i havets ”intet” at holde blikket fast i, at søsygen sætter ind.

I praksis finder du ”stævnen” på din båd ved at finde noget på et af trinene på takkens stige, som du kan være taknemmelig over. Som menneske kan du per definition ikke nære dig for at stikke din egen kurs ud. Men ankr så altid en solid del af dit udsyn på taknemmelighedens stævn uafhængigt af denne kurs.

Livets herlighedsværdi er et valg. Når covid-19 spiller op, står du overfor en skydeknap med ”svaret er tak” i den ene ende. Og ”svaret er nej” i den anden ende. I dansens obligatoriske natur ligger dit livs herlighedsværdi således i denne, altså i virkeligheden smukke kristne, skydeknap. Ikke desto mindre er det et sørgeligt faktum, at den danske stat ikke har tillid til kirkens nødvendighed under svær søgang. Men hvad skulle kirken ærlig talt også der i dag, hvor den mangler det behårede klokkeværk, der tør påkalde taknemmeligheden som stabiliserende drivanker?

Ole Aagaard Olsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Løbsarrangør forsøgte at tiltvinge sig adgang til godsejers skov: De vil tjene penge på at løbe i min natur

OB

Ryan ser frem til "Judas"-råb i Lyngby

Sydfyn

Sprængte hus i luften med et kilo sprængstof: Politiet ved ikke, hvor det kom fra

CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce