Annonce
Debat

Debat: Brug klima-krisen til at gøre dig fri af stress

Klima: Vi har fået en regering, hvis mål er 70 procent reduktion af drivhusgasser inden 2030. For at det kan lykkes, må der en bevidsthedsændring til. Problemet med klimaforandringerne er vores indre barrierer i forhold til at tage ansvar. Politikerne kan gudskelov sætte barren højt – men de kan intet gennemføre uden befolkningens opbakning.

”Det bliver dyrt”, siger mange. I dette udsagn ligger der implicit en angst for, at det bliver ”for” dyrt. Men hallo, det bliver langt dyrere at lade være! Hvis ikke vi fuldgyldigt tager vare på udfordringerne, så kommer vi et langt ringere sted hen end før udfordringernes opståen. Hvis vi løser udfordringerne, så kommer vi til gengæld til at stå langt stærkere end før, for vi har gennemgået en menneskelig udvikling af dimensioner.

Apropos det med prisen siger mange også: ”Lad os vente, til teknologien bliver billigere.” Men nu er det altså ikke sådan, at en elbil eksempelvis per definition bliver billigere, fordi en ganske bestemt dato oprinder. En elbil bliver billigere, efterhånden som vi er et tilstrækkeligt antal mennesker, der har købt en sådan, hvorved teknologien udvikles og masseproduktion bliver taget i større og større anvendelse. Bevidsthedsudviklingen vil lønne sig i form af en indre tilfredshed og et langt stærkere samfundsmæssigt sammenhold. Men udviklingen vil også medføre en teknologisk udvikling, så det vil vise sig, at vi rigeligt samfundsmæssigt kommer til at tjene det ind på ”gyngerne”, som vi har investeret i ”karrusellen”.

Det hedder sig også nogle gange, at det ikke nytter, at vi går foran, for vi flytter bare problemerne til andre lande, hvor ting kan produceres billigere. En løjerlig tankegang – især i et materialistisk samfund: Lad andre lande stå for udviklingen, så vi kan sakke agterud! Desuden er det de, der tør se udfordringerne i øjnene, der må handle først.

Det kan hedde sig, at ”jeg tror ikke på, at klimaforandringerne er menneskeskabte.” Alle handlinger får konsekvenser. Jeg har således aldrig kunnet forstå, at nogen kan tro, at det ikke får negative konsekvenser for naturen og dermed for vores sundhed, når vi igennem sølle et hundrede år blandt meget andet har sprøjtet vores natur med utallige arter og mængder af kemikalier, brændt fossile kilder af, som er akkumuleret igennem millioner af år, haft en ”køb og smid væk”-kultur og ikke har ladet vores ressourcer recirkulere. Tillige er Jordens befolkning i disse hundrede år blevet mere end fire gange så stor.

Med al respekt for, at klimaaktivisten Greta Thunberg har sat fut i klimadebatten, så har hun også skubbet til en uhensigtsmæssig angst i visse dele af befolkningen. Som det hed sig forleden i Dagbladet Information: ”Voksne tør ikke få børn, og børn tør ikke blive voksne”. En kollektiv magtesløshed, hvor vi enten stikker hovedet i busken, som de borgerlige mest har gjort, eller vi bliver handlingslammede, fordi vi tror, at vi ikke selv kan gøre noget.

Klimakrisen er i gang med at bevidstgøre os alle i mangt og meget. Herunder en indsigt i, at vi har langt mere magt, end vi i vores vildeste fantasier har troet muligt. Når min og alle andres samlede ubevidste adfærd har ført os ud på tynd is, så vi nu på det nærmeste hænger i med det yderste af neglene, så kan vores bevidste adfærd naturligvis også bringe os i land på en langt mere frugtbar grund.

Snart vil det sikkert også hedde sig, at den pågældende fart aldrig får os i det mål, som de fire venstrefløjspartier har sat for os. Men også her er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Det afgørende er ikke, om vi nødvendigvis når helt i mål. Ofte er det nødvendigt at sætte sig et mål for overhovedet at komme ud af stedet.

Vi kan gøre masser af ting, som ikke vil koste os noget. Andre ting vil her og nu koste os nogle anstrengelser og penge, men på sigt vil det være godt givet ud. Hvis vi vil have et samfund, hvor vi kommer i langt større harmoni med vores omgivelser og naturen, så kan vi begynde at tænke omvendt, end vi plejer. I stedet for at se det som frihedsberøvende at lade være med at flyve så meget, så kan vi vælge at se det som stressnedsættende. Vi kommer ned i gear ved at vælge en ferie, hvor vi tager toget eller ferierer ved den herlige jyske vestkyst. Vi kan lære at undersøge, hvad vi dybest set længes efter.

Annonce
Johannes Ledet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Fyens Stiftstidende bombesprængt

1995 Stadig flere berusede cyklister kommer til skade ved eneulykker om natten og i weekenderne. Læge Lars Binderup Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital oplyser, at cyklisterne især får skader på tænder og ansigt, da de på grund af deres påvirkede tilstand ofte ikke er i stand til at værge for sig med hænderne. Flere af kvæstelserne er så dybe, at de efterlader skræmmende ar. I Ugeskrift for Læger offentliggør Ulykkes Analyse Gruppen chokerende tal på tilskadekomne cyklister, der er påvirket af spiritus. 18 procent af de behandlede på skadestuen angav selv, at de var påvirkede. Det er især mandlige cyklister mellem 26 og 29 år, der kommer til skade i på cykel ved solouheld. 1970 Den fynske byggematador Jens P. Koch fik i aftes startet sit nye parti, Folkekapitalistisk Parti, ved et møde på Industripalæet i Odense. Det har foreløbig et kommunalpolitisk sigte, idet man vil opstille en kandidatliste til byrådsvalget. Det er sandsynligt, at det bliver med Jens P. Koch som spidskandidat. Det nye parti fik en bevæget start. Man måtte hurtigt opgive at holde mødet i Industripalæets festsal, og i stedet indbyde dem, der meldte sig ind i partiet, til en stiftende generalforsamling med gratis kaffebord i den mindre sal. Her kom bølgerne også til at gå højt. Man fik dog valgt et forretningsudvalg, som allerede i eftermiddag mødes privat hos Jens P. Koch for at udforme et partiprogram. 1945 I nat vækkedes hele Odense af en række meget kraftige eksplosioner. Den første hørtes ved 01-tiden, og i det følgende kvarter fulgte ca. 15 eksplosioner. Der er anrettet meget store ødelæggelser i byens tre hovedgader: Nørregade, Vestergade og Kongensgade. På Fisketorvet blev Fyns Tidendes bygning ud mod Nørregade ødelagt ved tre eksplosioner. Det lykkedes portvagten at få kaldt trykkeripersonalet ud af den brændende bygning. I Vestergade har en bombe ødelagt Fyens Stiftstidendes redaktion og ekspedition. Desuden gik det ud over nr. 48, hvor forsikringsselskabet Hånd i Hånd har til huse, og der er ligeledes sket store skader på St. Knuds ejendom på hjørnet af Vestergade og Mageløs.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Odense

Yderligere to weekender med vejlukning - mandag begynder skinnearbejde i kryds

Annonce