Annonce
Debat

Debat: Brexit river Storbritannien i stumper og stykker

Jeg har store stykker af England i mit hjerte, men det hjerte gør ondt for tiden. Dele af min allernærmeste familie bor i Midtengland, og de elsker den lille idylliske by, de bor i, men de har ondt i maven, for de frygter fremtiden.

Jeg kender England og har kørt på kryds og tværs gennem landet, fra The Lake District i nord til klinterne ved Dover i syd. Jeg har set, hvordan skyggerne fra hvidkantede sommerskyer løber over skråningerne i The Yorkshire Dales, men nu kastes der andre og langt mere dystre skygger over hele Storbritannien. Jeg har læst engelsk litteratur fra Shakespeare til Margaret Drabble, og engelsk poesi er blevet mig lige så kær som den danske. Men i dag skrives der ikke uskyldige digte om at køre over London Bridge en tidlig morgen, det er langt mere triste toner, der slås an. Jeg har siddet på pubber i Norwich og hygget mig med joviale englændere. Men i dag er tonen på pubberne anderledes. Hvis man vil hygge sig der, er der emner, man ikke bør tale om. Noget forfærdeligt er ved at ske, og dets navn er Brexit. Det har åbnet dybe kløfter mellem naboer, kolleger, venner og familiemedlemmer. Det er, som om alle Tolkiens trolde, orker, jætter og dæmoner er sluppet ud af hans bøger og har taget magten i landet. Alle ved det. Alle beklager det, men ingen ved, hvad de skal stille op imod det.

Englænderne er stolte af deres land. Dets rige kulturelle arv. Dets smukke paladser, dets gotiske kirker. Dets musik, malerkunst og litteratur. Dets historie. Enhver, der har overværet The Last Prom, årets sidste promenadekoncert, i Royal Albert Hall, vil vide, hvilket sus af opgejlet nationalisme, der kan strømme gennem briterne, så de gribes af en altforglemmende ekstase, der løfter dem op fra stolene, mens de vifter med Union Jack og brøler med på ”Britain Rule the Waves.” Det er tydeligt, at de elsker deres land, men den smukke kærlighed til fædrelandet har en dyster bagside, og den viser nu sin ødelæggende kraft ved at trække de sidste rester af et stort imperium ned i et mareridt af økonomisk ruin og opløsning.

Problemet er, at det land, de elsker, ikke findes mere. Eller rettere: det har aldrig eksisteret. I deres begejstring jager de efter skygger, og det er i øvrigt ikke noget, der er begrænset til briter. Det fænomen kender vi mange andre steder fra. Også her i landet har vi et politisk parti som Dansk Folkeparti, der nærer en stor kærlighed til en fortid og et land, der aldrig har eksisteret, mens nutiden, dvs. den reelt eksisterende virkelighed beskyldes for alt ondt, så den gives nedrige tilnavne. Den rakkes ned på de sociale medier, dens kulturelle institutioner angribes dag og nat, og man drømmer endda om at løsrive Danmark fra EU. Det har været slemt her i landet, men i England bliver det meget værre. Her blæser fortidsorkanen for fuld styrke.

Seriøse analyser beskriver et moderne land, der pludselig kommer til at ligne et u-land med mangel på mad, medicin og social sikkerhed. Et land, der bliver præget af økonomisk kaos, international isolation, stigende arbejdsløshed og social uro. Det er en del af prisen for drømmen om at genskabe det britiske imperium. Det ironiske er, at denne højt eftertragtede fortid aldrig vender tilbage. Storbritannien kommer aldrig igen til at ”rule the waves”, men i jagten på det uopnåelige fortidsideal formår de nostalgiske fantaster at ødelægge et helt samfund, og måske endda sætte unionen mellem England og Skotland overstyr. I så fald vil de ikke længere være noget, der hedder Storbritannien, og ingen kan længere vifte med flaget Union Jack ved The Last Prom og andre nationale begivenheder.

Læren af alt dette er, at kærlighed til fædrelandet er godt, hvis den vel at mærke er til et land, der findes i virkeligheden, det vil sige: til det nuværende samfund. Fortiden kommer aldrig igen, og desuden har nutiden den fordel, at den er her lige nu. Vi er midt i den og kan handle fremadrettet. Vi kan beskytte vore institutioner og give udtryk for vores glæde over fædreland og modersmål gennem nutidig kunst og kultur. Den slags er der ikke plads til, når kærligheden retter sig mod et land, der ikke findes andre steder end i fantasien. Det ser man med stor tydelighed i dagens England, der synes at være i fuld gang med at ødelægge sig selv, og hvor er det dog trist. Jeg bærer stadig store stykker af det land i mit hjerte, men det er en kærlighed, der gør ondt.

Hvor findes den hjertekirurg, der kan kurere denne skade?

Annonce
Egon Clausen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1944: Grufuld ulykke på jernbanen ved Nyborg

1994 Den fine Carl Nielsen-sal i koncerthuset lægger lørdag aften scene til så slibrige sager, at arrangørerne har bevidst har placeret et skilt med ”forbudt for børn” hen over plakaterne. Skuespillerne Henrik Kofoed, Niels Olsen, Søren Pilmark og Asger Reher, der ikke er bange for at ødelægge det pæne image, spiller med fez og unoder rollerne som ”Ørkenens Sønner”. Hver aften oplever de, at publikum udvandrer fra showet. Det skete forleden aften i Holstebro, da det blev for meget for en del af publikum med billige bemærkninger om menneskets nedre regioner og ikke mindst, da en totalt afklædt Kofoed ifølge Holstebro Dagblad fløj hen over tilskuerne med ”alt dinglende, hvad der nu kunne dingle”. 1969 De værnepligtige på Langelandsfortet er gået i sultestrejke, der begyndte i går middags og fortsatte i aftes. Om strejken slutter i dag afhænger af et møde, som orlogskaptajn skal have med talsmændene i eftermiddag. Klagerne vedrører både den varme og kolde mad. De værnepligtige hævder, at flæskestegen er for fed, og at der er lidt variation i det kolde bord, selv om der er otte-ni retter at vælge imellem. - Som altid ved sådanne lejligheder er det nogle enkelte, der starter en aktion, og så kvier resten sig ved ikke at gå med, siger orlogskaptajnen til Fyens Stiftstidende. Det er omkring 100 mand, der sultestrejker, mens det fastansatte personel stadig spiser maden og betaler for den uden at klage. 1944 En grufuld ulykke, der har kostet en mand livet, skete tidligt i morges på banestrækningen i nærheden af Nyborg. En banearbejder, der på skinnecykel var på vej til sit arbejde på Nyborg Station, havde ikke observeret et forsinket tog på strækningen. Han blev påkørt og hans frygteligt lemlæstede lig slæbt med at lokomotivet på en strækning af over to kilometer. Først ved ankomsten til Nyborg Station opdagede lokomotivføreren, at lokomotivets forparti var oversprøjtet med blod. Da jernbanelinjen derefter blev afpatruljeret, fandt man liget af banearbejderen, der formodes at være dræbt på stedet. Liget, der var fuldstændig ukendeligt, blev i Falcks ambulance ført til ligkapellet ved Nyborg Sygehus.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce