Annonce
Debat

Debat: Borgerne i Odense bliver taget med på råd

Lørdag er en spændende dag for demokratiet i Odense.

Først på dagen afholder Fyens Stiftstidende det traditionsrige fynske folkemøde, hvor hundredvis af gæster og politikere taler om alt fra infrastruktur til klimapolitik. Senere på dagen skal Odenses Borgerråd på rådets sidste møde komme med anbefalinger til fremtidens velfærd til byrådets politikere.

Borgerrådet er i dansk sammenhæng en ny form for inddragelse af borgere. Tanken er at søge en dialog med borgere, der afspejler sammensætningen i byen. Vi har tilstræbt at skabe et ’mini-Odense’, hvor 99 deltagere inviteres ind ved tilfældig udvælgelse i grupper, der på alder og køn ligner sammensætningen i det ’store-Odense’. Som medlem nummer 100 har vi udpeget formanden Stig Holmelund Jarbøl, der er rektor for VUC & HF Fyn.

Med den tilfældige udvælgelse af deltagerne har vi opnået en spredning på postnummer, uddannelse og beskæftigelse. Vi afspejler ikke præcist sammensætningen i Odense. Men deltagerne har en meget forskellig baggrund, og vi får med det flere nuancer i samtalen om den velfærd, der er for alle, der har brug for den. Samtidig viser forskning, at grupper sammensat af flere forskellige typer mere effektivt løser komplekse udfordringer end ensartede grupper.

Borgerrådet skal netop komme med forslag til en kompleks problemstilling, nemlig fremtidens velfærd. Derfor gør vi også meget ud af, at deltagerne i borgerrådet får viden på en ligetil måde. Tidligere på året kom en gruppe eksperter, Task Force Velfærd, med tal, der viser, at vi i Odense vil være 2800 flere små børn og 4000 flere ældre i 2030. Skal vi bevare det nuværende niveau for tryg omsorg og pleje for børn og ældre, kræver det yderligere 500-600 millioner kroner og 1100 flere velfærdsmedarbejdere.

Fra Økonomiudvalget i Odense har vi valgt at sige, at opgaven med at sikre den nære velfærd er så ekstraordinær, at vi ikke kun skal høre politikere og eksperter. Vi skal også tænke progressivt, når det handler om at involvere borgerne.

Ideen om borgerråd har en lang historie. Allerede Aristoteles og det antikke Athen var optaget af tilfældig udvælgelse. Det foregik via en maskine, en såkaldt kleroterion, hvorfra kugler i forskellige farver fordelte athenerne til embeder. I opdateret form anvendes kuglerne i øvrigt også i Odenses Borgerråd. I nyere tid er borgerråd blevet brugt flere steder i verden. Den tidligere præsident George W. Bush brugte en form for borgerråd i sin tid som guvernør i Texas.

Siden er borgerråd anvendt i blandt andet i Canada, Japan, den tysk-talende del af Belgien, Madrid og Gdansk under den nu dræbte borgmester Pawel Adamowicz.

I Odense har vi især lagt os op ad erfaringer fra Irland. Her har forskellige borgerråd arbejdet med alt fra klima til demografi. Et afgørende resultat var det irske borgerråds anbefaling af fri abort. Det førte til, at den irske regering udskrev en folkeafstemning, som resulterede i det nødvendige flertal for en ændring af forfatningen.

Der er i tiden lav tillid til det politiske system. Det har mange årsager. Men som politikere kan vi ikke sidde det overhørig – for det er selvforstærkende og demokratisk undergravende. I stedet skal vi øge tilliden til det politiske.

Det gør vi ved at skabe samtalefællesskaber som borgerråd, der oplagt også kunne se på andre emner som for eksempel klima-politik. For i samtalefællesskaber styrker vi dem, der deltager som borgere ved, at de får ansvar for andre og bedre kan forstå og reflektere over virkningerne af egne handlinger for det samfund, vi er fælles om.

Borgerråd er derfor heller ikke en modsætning til det repræsentative demokrati. For det fungerer fremragende i Danmark. Tværtimod handler det om at styrke opbakningen. Derfor glæder jeg mig til i dag at høre borgerrådets anbefalinger i dag.

Med borgerråd skabes endnu et forum for demokratisk samtale. Borgerne kommer tættere på politikken, mens vi politikere får forslag – frisk fra ’den borgernære virkelighed’ om man vil – at forhandle om. Og i sidste ende får vi bedre beslutninger, og politikken vinder.

Annonce
Peter Rahbæk Juel Foto: Kim Rune
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

112

Tyv gik efter værktøjet

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Færdselsuheld på Lyø for første gang i mange år

1995 Stiftstidendes medarbejder Bo Østlund kunne ikke finde sin tandbørste, men kæresten og passet var klar til London, da DR’s ”Husk lige tandbørsten” rullede over skærmen i aftes. Den fynske journalist var deltager i Casper Christensens populære underholdningsshow, hvor det gælder om at løse en opgave på tid. Da drejescenen svingede rundt, rummede den foruden Bo Østlunds skrivebord og to kolleger fra Odense også adskillige stakke af dagens Fyens Stiftstidende, der indeholdt bogstaverne til titlen på en kendt London-muscial. Med kollegernes hjælp fik Bo Østlund løst opgaven, og efter en nat på Hotel d’ Angleterre venter der Bo og hans kæreste en musical-oplevelse i London. 1970 Efter tre dages intenst flyttearbejde forlader Civilforsvarets Sektion Fyn i dag det gamle slot i Sandholt-Lyndelse, hvor korpset i snart 28 år har haft til huse. De 87 værnepligtige og den faste stab af officerer indlogeres nu under mere tidssvarende forhold på CF-kasernen i Middelfart, mens det har været nødvendigt at afskedige det civile personale på 10 ansatte. Flytningen, der sker af besparende årsager, rammer ikke alene det afskedigede personale hårdt. Det er med vemod, at den lokale befolkning siger farvel til garnisonen og den tryghed, som de mange CF-ere var med til at skabe. Blandt den faste stab af officerer er der tre af korpsmestrene, som var med til at flytte ind på det gamle slot i 1942. 1945 For første gang i mange år skete der i går en form for færdselsuheld på Lyø. Gdr. Jørgen Chr. Jørgensen var på vej ned til damperen med et læs kløverfrø. Da køretøjet befandt sig på Postbanken gled en sæk ned mellem hestene og vognen, og derved blev dyrene sky og satte i vildt løb fremefter. Gdr. Jørgensen faldt ned og kom til at sidde på vognstangen, mens køretøjet fortsatte ud over anløbsbroen. Den tunge vogn blev stående på molen, mens vognstangen knækkede og seletøjet blev revet over. Gdr. Jørgensen blev med tømmen om den ene arm og ben slynget ud over hestene, der også faldt i vandet. Det lykkedes for gdr. Jørgensen at komme fri og redde sig i land, men begge heste druknede.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce