Annonce
forside

Debat: Befolkningstallet på Ærø nærmer sig smertegrænsen - gør det gratis at være pendler

Morten Brixtofte Petersen skriver om udfordringen med befolkningstallet på Ærø og foreslår nogle tiltag, der kan gøre det mere attraktivt at bosætte sig på øen. Arkivfoto: Timo Battefeld

Befolkningstallet på Ærø er faldet uafbrudt siden 1901 på nær fra 2015 til 2016, hvor det kortvarigt steg med 13 personer. Det faldende befolkningstal er altså ikke en nyhed; man har i over 100 år forsøgt at bedre erhvervsklimaet og skabe arbejdspladser på Ærø. Det skal vi selvfølgelig blive ved med. Men det kan ikke vende udviklingen, derfor er der i den grad behov for at prøve nye tiltag.

Den store udfordring er alderssammensætningen af befolkningen. På Ærø er 36 procent af befolkningen over 65 år gamle. Ikke et ondt ord om dem, der har nået pensionsalderen, men vi mangler de yngre borgere og børnene.

Når der er så få mennesker under pensionsalderen på Ærø, er det, fordi der er for få job, og måske især helt almindelige lønmodtagerjob mangler. For de, der har et job, er der risiko for, at deres partner ikke kan finde et på Ærø.

Annonce

Der er job at få i vores nære omverden på Fyn og i Sønderjylland, men for at besætte dem skal man være villig til at bruge mindst tre timer dagligt på transport, og et pendlerkort med bil koster godt 2500 kroner om måneden. I lave indtægter gør transportudgiften et stort indhug i lønnen, og hvis det er muligt at flytte til en egn, hvor begge ægtefæller kan få job, skal der mere end billige huse og smuk natur til, for at man vælger at blive på Ærø.

De billige huse findes nemlig også på Als og Sydfyn. Billige huse koster i øvrigt det samme at vedligeholde på Ærø som i Gentofte, hvis man korrigerer for de lavere lønninger, vi har her og de forringede lånemuligheder. Det er en væsentlig privatøkonomisk bekymring, at et nyt tag på et hus på Ærø andrager langt mere af boligens værdi end på et tilsvarende hus i Gentofte.

Vi nærmer os den økonomiske smertegrænse for driften af nogle af de almindelige kommunale tilbud. Folkeskolen for eksempel: Der var i fjor 36 tre-årige børn og 34 fire-årige børn på Ærø. Når disse skal begynde i første klasse om få år, er der elever nok til to små klasser. Det koster formodentlig stort set det samme for kommunen at drive en skoleklasse med 16 børn som en med 20. Den marginale omkostning for en elev mere pr. klasse er derfor lav. Kommunens budgetlæggere har helt styr på det, håber jeg.

Der flyder penge fra staten til Ærø Kommune for hver eneste borger, og selvom den kommunale udligning er håbløs at regne med i detaljen, bliver det ofte nævnt, at hver borger på Ærø medfører 65.000 kroner i bloktilskud.

Når den marginale udgift til mange af de kommunale tilbud pr. borger er lav, er der en økonomisk gevinst for kommunen ved at få flere borgere - unge borgere, for den marginale udgift til dem over 65 år vil nemlig stige fremover, fordi hospitalsindlæggelser af denne gruppe borgere fra statens side betragtes som et svigt i den kommunale forebyggelsesindsats og straffes økonomisk.

Den økonomiske gevinst, som kommunen vil få med flere yngre borgere, kan man bruge noget af til at gøre det attraktivt at flytte til Ærø. Får man ingen effekt af en indsats, er pengene spildt, men vi har ikke råd til at lade være med at prøve.

Et fortsat faldende befolkningstal vil nemlig automatisk føre til besparelser og serviceforringelser, fordi omkostningerne pr. borger stiger mere, end vi har råd til. Og så fortsætter den nedadgående spiral.

Det Konservative Folkeparti har meldt ud, at det mener, der skal være gratis færgetransport for unge på Ærø, der pendler til en ungdomsuddannelse på Fyn. Det er tanker af den rigtige slags, men effekten på befolkningstallet bliver desværre begrænset og kortvarigt. For de unge, der måtte vælge at blive boende, mens de tager deres ungdomsuddannelse, bliver alligevel nødt til at flytte, når de efter endt ungdomsuddannelse skal have et job eller videruddanne sig.

Derimod er der langt mere perspektiv i at følge op på de konservative valgløfter fra kommunalvalget om at bedre forholdene for pendlere. Gør det gratis at pendle fra Ærø til job på fastlandet. Der er flere fordele ved dette, og det afgørende er, at der alligevel er så få pendlere, at færgerne sejler, som de gør alligevel. Hvis det blev gratis at pendle, ville kommunen have samme udgifter til færgedriften, miste betalingen fra pendlerne, men til gengæld få 26 procent af pendlernes nuværende billetbetaling ind i skat, fordi pendlere nu trækker hele billetudgiften fra.

Ved 32 pendlere med bil, der køber pendlerkort 11 måneder om året, vil kommunen miste billetindtægter på 880.000 kroner årligt, men få 220.000 kroner ekstra ind i skat. Mankoen i dette regnestykke er 660.000 kroner eller bloktilskuddet for 10 indbyggere - eller 10 ekstra tilflyttere, der pendler til job udenøs, som dertil ville lægge deres kommuneskat på Ærø. For de par, hvor kun den ene har arbejde på øen og eventuelt bor udenøs, ville det også blive mere attraktivt at blive boende/flytte hertil, hvis ægtefæller kunne transportere sig gratis over vandet og dermed bevare deres job dér.

Jeg synes, Ærø Kommune skulle regne lidt på potentialet i det forslag. Og inden alle farer i blækhuset med misundelse og kritiserer forslaget som urimelige fordele for pendlere, vil jeg henlede opmærksomheden på, at Ærø Kommune har landets højeste andel af af søfolk pr. indbygger, og at de, som er forhyret under DIS (Dansk Internationalt Skibsregister), ikke betaler kommuneskat. Det er der aldrig nogen på Ærø, der har haft ondt af.

Samtidig burde man også regne på, hvad kommunen tjener på at få flere indbyggere og på, om der ikke vil være en nettogevinst for kommunen ved at tilbyde tilflyttere en økonomisk bonus for at flytte hertil. Gratis daginstitutionspladser til tilflytterbørn i tre til seks måneder. Eller måske et års gratis færgetransport for hele familien. Introduktionsrabat for tilflyttere.

Den type borgere, vi mangler mest på Ærø, er nemlig de samme, som alle andre kommuner ønsker sig mest. Der er konkurrence om dem, derfor skal vi tilbyde noget til dem, så konkurrenceforholdet ændres til Ærøs fordel.

Alternativet, at kun de, der er økonomisk uafhængige af arbejdsmarkedet, har råd til at bo på Ærø, er skræmmende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce