Annonce
Debat

Debat: Børn i Gaza er født som flygtninge til fattigdom og krig

Jana kunne godt bruge en ”børnenes statsminister.” Den lille pige er fire år gammel, men viser allerede tegn på at være ramt af traumer og symptomer på alvorlig psykisk uligevægtighed. Pludselig sidder Jana apatisk hen, pludselig begynder hun at skrige. Ofte nægter hun at spise, men bider i stedet negle. Den fire-årige Jana er født som flygtning i en lejr i den sydlige del af Gaza – et lille landområde på størrelse med Lolland omkranset af Israel, Egypten og Middelhavet. Her vokser hun op med fattigdom, frygt for nye luftangreb og forældre, hvis fremtidsudsigter er ligeså trøstesløse som deres økonomiske og sociale situation, og som derfor har svært ved at give Jana den tryghed, hun som barn har brug for.

Jana har brug for hjælp, og det samme har rigtig mange andre af Gazas henved 500.000 flygtningebørn. Tallene fra FN taler deres tydelige sprog: Hver fjerde barn i Gaza har brug for psykosocial støtte, og netop den hjælp har Jena fået af Mellemfolkeligt Samvirke, der sammen med den lokale organisation Wefaq driver et såkaldt Family Support Center i den sydlige del af det krise- og konfliktramte Gaza.

Som navnet på centeret antyder, er målgruppen for vores indsats ikke kun Gazas flygtningebørn. Også børnenes forældre kan få hjælp, for de er ofte selv traumatiserede af den håbløse fattigdom og verdens højeste arbejdsløshed på langt over 50 procent, som plager Gaza som følge af krig, Israels økonomiske blokade og de lokale myndigheders stærkt mangelfulde regeringsførelse.

Så Janas mor, Sameha, kommer også i centeret, der blandt andet tjener som mødested for mor og datter. Janas forældre er nemlig skilt. Det blev de, da moderen var gravid med Jana. Efterhånden som familiens økonomiske situation forværredes, blev Janas far mere og mere voldelig, men på grund af de sociale strukturer i Gaza og tilsidesættelsen af kvindernes rettigheder er det Janas far, der har fået forældremyndigheden. Så Jana så ikke sin mor, fra hun var seks måneder til hun var tre år. Først da lykkedes det med juridisk støtte fra vores center at få en tilladelse fra den lokale sharia-domstol, så moderen kunne være sammen med sin datter et par timer om ugen. Dog skulle mødet finde sted på den lokale politistation, og først efter at vi har opsøgt faderen og indgået en aftale med ham, kan Jana og hendes mor nu i stedet for mødes i trygge rammer i centeret.

Beretningen om Jana og hendes mor er blot én ud af mange i Gaza. Der er titusindvis af andre beretninger, hvor børn og kvinder er tydelige ofre for den humanitære nedsmeltning og de tilbagevendende væbnede konflikter. I den bedste af alle verdener ville Jana og alle Gazas andre flygtningebørn og Sameha og alle Gazas andre voldsramte og undertrykte kvinder ikke være afhængige af hjælp udefra, men det er de. Og derfor er flygtningebørnene og deres mødre i Gaza vores bud på et konkret projekt, som danskerne kan støtte, når Danmarks Indsamling på lørdag kalder på det store danske hjerte.

Temaet for dette års indsamling er netop børn på flugt. Dem er der ifølge FN 35 millioner af, og op mod 500.000 af dem er stuvet sammen i Gazastriben. Her er rigtig mange af børnene - ligesom Jana – født som flygtninge. Det kommer af, at deres forfædre blev fordrevet fra deres hjem under krigen i 1948 mellem Israel og arabiske stater og søgte beskyttelse i Gaza. Siden da er hverken situationen for flygtningene eller konflikten mellem Israel og Gaza blevet løst og nye generationer fødes derfor som flygtninge - herunder pigen Jana, der ikke har det fjerneste ansvar for den humanitære katastrofe, hun er offer for.

Annonce
Tim Whyte
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Læserbrev

Åløkkeskoven. Lad kommunen købe de Lindes grund

Synspunkt: For nylig bragte Fyens Stiftstidende et læserbrev om Åløkkekvarterets beboeres bekymring for, at ejendomsudvikleren Olav de Linde vil bygge seks blokke med lejligheder i Åløkke/Snapindskoven. Argumenterne lød blandt andet, at skovområdet er hjemsted for forskellige dyr og har stor rekreativ værdi for beboerne i området. Vi deler betragtningerne 100 procent. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at der skal fældes gammel skov i en by som Odense, der i forvejen er bagud på grønne områder, når man samtidig vil være grøn by. I øvrigt er der siden seneste læserbrev hørt rævehyl i skoven, så ræve er der også. Skoven er et sammenhængende hele med den omgivende natur. Vi er forbundne kar, da biodiversiteten i den kommunale del af skoven vil blive påvirket, hvis der bygges. Dels vil fugtigheden i skoven ændres, så de eksisterende vådområder forsvinder, og dels vil de ændrede vindforhold, vinden fra vest, påvirke de meget høje, smukke træer, som er karakteristiske for denne skov, der ligger midt i byen. For nogle år siden skulle de gamle kirsebærtræer på Ny Kongevej udskiftes. Odense Kommune havde ikke alle midlerne til det, så beboerne på vejen gik i gang med at skaffe de penge, der manglede, et joint venture med Odense Kommune, hvor hver husstand på vejen lagde 2500 kroner i kassen. På det tidspunkt kontaktede vi Olaf de Linde for at høre, om han ville støtte projektet. Olaf de Linde havde dog nok at gøre med at holde Bazaren oven vande på det tidspunkt, hvilket vi fandt helt forståeligt. Som helt almindelige borgere i Odense Kommune har vi altså alle forsøgt at gøre noget for at bevare kvarterets særkender med de blomstrende kirsebærtræer, der fører ned til Åløkke/Snapindskoven. Det er helt forståeligt, at Olav de Linde har et ønske om at bygge boliger i et attraktivt område og udnytte den del af skoven, som han ejer (den øvrige del ejes af kommunen). Det er hans forretningsområde, og han har formentlig ikke den samme kærlighed til området, som vi naboer har. Det kan man dybest set ikke klandre ham for. Der er ingen tvivl om, at kommunen, ejendomsselskabet og beboerne kan have forskellige interesser. Derfor må der findes en løsning, der kan tilgodese alle parter. Løsningen må efter vores opfattelse være, at kommunen køber den grund, som er en del af skoven, og som i dag ejes af Olav de Linde. Det vil koste kommunen en sum penge. Til gengæld kan kommunen sikre, at det eksisterende skovareal i Åløkke/Snapindskoven bevares som skov, hvilket stemmer overens med kommunens egne planer og ambitioner om at være en grøn storby. Samtidig bevares området uforandret til glæde for alle brugere. Herved får Olav de Linde en sum penge, som kan bruges på at købe en anden attraktiv grund, hvor han kan bygge de boliger, han planlægger - og taber dermed ingenting. Alternativt kan kommunen eventuelt tilbyde at bytte til en anden grund, som kommunen ejer. Der er ingen grund til, at sagen skal gå yderligere i hårdknude til ugunst for alle. Derfor vil vi opfordre By- og Kulturudvalget til at se velvilligt på vores forslag, som er en enkel, men effektiv løsning. I virkeligheden kan man sige, at man derved ruller situationen tilbage til før en del af skoven blev solgt til det daværende Roulunds fabrikker, så kommunen igen ejer hele skovområdet - og derefter kan udlægge hele området som fredskov.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce