Annonce
Debat

Debat: Arne med mere - fatamorgana-regeringen må ud i virkeligheden

Løfter: Et fatamorgana er "en luftspejling, som kan fremkomme, når der er et lag varm luft over en koldere luftmasse tæt ved jordoverfladen. Og er det ikke lige præcis det, vi ser med den nuværende regerings udmeldelser - varm luft oven på kolde realiteter?

Vi startede året med at statsministeren annoncerede flere børnefjernelser for at løse et problem med dårlige familier. De mange børnefjernelser kom ikke rigtig videre, fordi dem der ved noget om børnefjernelser - eksperterne - advarede i mod det. Også fatamorganaet med en dansk migrantlejr i Nordafrika, der skulle fjerne flygtningestrømmene måtte minister Mattias Tesfaye lukke ned for - det var en luftspejling uden realiteter. Den tidlige pensionsmulighed for "nedslidte Arne" har ikke vist sig endnu - også det er en luftspejling simpelthen, fordi man ikke kan definere nedslidning klart nok.

Den socialdemokratiske regering har lovet yderligere ét tusinde nye sygeplejersker på regionernes sygehuse, men det viser sig også at være et fatamorgana, for sygeplejerskerne findes ikke, og der kan ikke uddannes tusinde sygeplejersker med et knips. Ovenikøbet er mange sygeplejersker på deltid, fordi det passer dem bedst, og hvis regeringen vil tvinge dem på fuld tid, vil de søge over i kommunerne. Det samme har vi set med normeringerne i børnehaver og vuggestuer - der er ikke pædagoger og pædagogmedhjælpere til luftspejlingen om højere normeringer.

Regeringen har også fået vedtaget en 70 procent reduktion af udslippet af CO2 i Danmark og lovet, at det ikke vil have nogen konsekvenser for dem med lavere indkomster eller konsekvenser for beskæftigelsen. Det viser sig nu, at det kan ikke lade sig gøre. Omlægningen vil gøre transport dyrere og industrien vil indskrænke i Danmark. Hvem havde regnet med andet?

Det sidste fatamorgana kom i sidste uge, hvor regeringen lancerede stop for lukning af lokale erhvervsskoler - der er bare ikke sket en eneste lukning - de er lagt sammen i campusser for at tilbuddet kunne blive liggende lokalt. Som vælgere bør vi kunne forvente, at en regering tænker sine forslag mere igennem. Den socialdemokratiske regering har hele embedsmandsapparatet, et stort korps af spindoktorer, og de er også udstyret med mobiltelefoner.

Nogen kunne jo ringe ud i virkeligheden. Og ringe ud til dem, der arbejder med problemerne og få lidt flere data og lidt flere forklaringer, før de forslag lanceres. Så kunne vi undgå flere politiske fatamorganaer.

Peter Harboe
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce