Annonce
Middelfart

Debat: Vi har aldrig været generet af støj fra Sixtus

Lokaldebat: Det er for os meget trist at læse om de problemer, Sixtus har i forbindelse med udvidelse af hotellet.

Den ene af os har boet ved siden af Sixtus i ejendommen Teglgårdsvej 67, som Sixtus købte af os 1. april 2016, i 50 år, og den anden har boet der i 15 år.

Vi har aldrig været generet af støj eller lignende fra hotellet. Tværtimod har vi med stor glæde fulgt med i de forskellige fester, der er blevet holdt - for eksempel når brud og brudgom er ankommet fulgt af deres mange gæster, der har været rigtig glade. Og senere på aftenen har vi hørt, hvor de har haft en dejlig fest. Ved midnatstid er vi endda stået op for at se fyrværkeriet.

Mange andre fester har vi fulgt med i, uden at det har generet os.

For nogle år siden byggede Sixtus hotellet om, og i den forbindelse kunne vi da godt høre, at der kørte store biler forbi. Men er det ikke normalt i en sådan forbindelse? Vi blev løbende holdt orienteret om byggeriet, og da det hele var færdigt, blev alle naboer inviteret ind til en herlig brunch.

Vi har bemærket, at de fleste i Teglgårds Venner er nye tilflyttere, og da de købte deres hus, lå Sixtus der allerede.

Vi solgte ikke Teglgårdsvej 67, fordi vi følte os chikaneret på nogen måde, men Sixtus ville gerne købe det til deres udvidelse, og det, syntes vi, var i orden. Da de byggede Villa Louise, talte vi meget om, hvor smukt det passer ind i hele hotellet, og det kan blive lige så pænt, hvis Teglgårdsvej 67 og 69 bliver revet ned, og der igen vil blive orden på stedet.

Annonce
Jens Kjeldsen og Gurli Bargholt har boet i det forrest hus som nabo til hotellet i 50 år. Foto: Søren Gottwald
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce