Annonce
Debat

Debat: Øko-flippere og skræmte forstkandidater styrer danske skove

Skovdrift: Siden stenalderen har mennesker her i landet hentet træ i skovene. Indtil vikingetiden foregik det i en naturlig balance mellem mennesket og skoven, men derefter tog hugsten overhånd til fordel for nye landbrugsarealer.

1805 fik vi som følge af denne rovdrift en fredskovlovgivning her i landet. Den sagde, at der hvor der var skov, skulle der også i fremtiden være skov. Landets skovprocent var på det tidspunkt truende lav, i dag er den vokset til 15 procent, og Folketinget har en målsætning om en skovprocent på 25 procent.

Hugsten i vore skove har tidligere været på to millioner kubikmeter. Træet herfra er gået til opvarmning (flis) samt møbel og konstruktionstræ. Danmark er langt fra selvforsynende med træ, men de danske skove har dog hidtil ydet et væsentligt bidrag til vor nationaløkonomi. 2/3 af den danske hugst af træ kommer fra de private skove. Den sidste 1/3 kommer fra statsskovene.

Omkring 1980 overtog politikerne med Svend Auken i spidsen driften af landets statsskove. Skovdirektør Frølund blev den sidste kompetente leder. Før ham havde der over flere hundrede år været mange andre dygtige skovfolk. Politisk skovbrug er bare noget af det værste der findes. Statsskovene har de sidste mange år befundet sig i en siksakkurs, og mange dygtige skovfolk har som følge heraf måttet forlade skoven.

I dag beskæftiger statsskovene kun ganske få medarbejdere med forstand på skovdrift. Skovene styres i dag fra kontorer bemandet med biologer og økoflippere og nogle få håndsky og forskræmte forstkandidater. Folk, som aldrig har prøvet at tjene en dagløn i skoven. Folk, som ikke har forstand på økonomi og dermed ikke har respekt for de værdier, som tidligere skovfolk har skabt gennem deres pleje af statsskovene.

Nu er det disse biologer, som politikerne lytter til. Det er nu vigtigere, at der er mange biller i skoven end, at der skabes værdifuldt træ. Skovfogeder og skovarbejdere anses som et onde, for de vil jo røre ved den skov, som biologerne ønsker urørt! Alt dette er en skandale som minder om eventyret ”Kejserens nye klæder”. Biologerne er her de falske skræddere, de burde smides på porten hurtigst muligt.

Urørt skov er ikke naturligt i Danmark. Rørt skov er derimod den naturlige skovtilstand. Det er ikke forkert at fiske i havet, det er ikke forkert af dyrke sin mark, og det er naturligvis ikke forkert at hente træ i de danske skove, hvis Skovloven overholdes. Man kan kun håbe på, at uddannede og respekterede skovfolk vender tilbage til ledelsen af vore statsskove, før det er for sent.

I de private skove er vi mange, som endnu står klar for at forsvare principperne om rørt skov og dermed bæredygtig skovdrift. I de private skove er biologer og politikere velkomne som alle andre skovgæster, men de skal holde sig fra at blande sig i vor skovdrift.

Annonce
Torben Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce