Annonce
Danmark

De tre vigtigste opgaver efterforskeren havde på dagen med togulykken

Leder af Havarikommissionen, Bo Haaning. Foto: Michael Bager

Souschef og leder af jernbaneenheden hos Havarikommissionen, Bo Haaning, forklarer, hvad der var hans tre vigtigste opgaver på dagen med togulykken.

Annonce

1. Stoppe ulykken

Først og fremmest skal vi sikre, at ulykken er stoppet, og hvis der er en risiko for, at den kan gentage sig andre steder, skal vi sikre, at det ikke sker. Vi skal finde ud, hvad er der sket og i en vis udstrækning hvorfor, selv om det også er noget, vi skal arbejde med senere. Er der nogen risiko andre steder, som vi skal gøre opmærksom på? Derfor udsendte vi en advarsel mod de såkaldte lommevogne i hele Europa allerede få dage efter.

2. Sikre spor på ulykkesstedet

Vi har en meget vigtig opgave med at sikre alle de flygtige spor, der kan forsvinde på ulykkesstedet eller i forbindelse med at toget bliver kørt væk. Derfor gennemgår vi alt på stedet, før vi flytter toget.

3. Sørge for dokumentation

Alt skal dokumenteres, så vi har styr på ulykkesstedet og både godstoget og passagertoget, også efter vi har flyttet dem væk. Det gør vi i samarbejde med politiet, som sørger for, at alt bliver gennemfotograferet, så vi har alt på plads, før det bliver fjernet af Banedanmark. Det gør, at vi har bedre mulighed for efterfølgende kan gå tilbage og finde den måske afgørende brik, der fuldender puslespillet. Måske får vi kun brug for en tiendedel af de informationer, vi samler, men vi skal have muligheden for at se på alle de væsentlige ting fra selve ulykken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce