Annonce
Debat

De unges frie uddannelsesvalg kan med fordel begrænses

Læserbrev: De unges uddannelsesvalg er truet af faldende ungdomsårgange, besparelser og udkantslukninger. Dette er en problemstilling, vi allerede ser på Fyn. En politisk regulering af det helt frie selveje på den enkelte gymnasiale uddannelse er en nødvendighed, hvis skolelukninger skal undgås, således at der i fremtiden er en form for overordnet fordelingspolitik mht. elever og økonomi mellem skolerne.

Fredag den 12. februar bragte repræsentanter for en række fynske arbejdsgiver-og fagforeninger i nærværende avis et indlæg med bekymring for de unges fremtidige uddannelsesvalg. Rigtigt mange betragtninger der præsenteres i indlægget, kan vi som repræsentanter for gymnasielærerne skrive under på, men den ovenfor skitserede pointe forholder indlægget sig desværre ikke til.

Lad os slå helt fast, at udgangspunktet for, at de unge skal lykkes med deres uddannelsesprojekt nødvendigvis må være, at de får mulighed for at vælge lige netop den type uddannelse, de ønsker og motiveres ved.

Annonce


Vi skal have stoppet en trafik, hvor unge fra tyndt befolkede områder på Fyn kører forbi den lokale skole.


Vi må imidlertid også se i øjnene, at de seneste årtiers liberalisering af driften af ungdomsuddannelser har nået et kontraproduktivt niveau. Om en løsning kan være justerbare skoledistrikter, klyngemodeller eller andet, skal vi ikke diskutere her. Det er dog helt indlysende, at vi skal have stoppet en trafik, hvor unge fra tyndt befolkede områder på Fyn kører forbi den lokale skole - det til trods for at de fravalgte skoler år efter år kan fremvise nogle meget fine resultater.

Det samme forhold gør sig i øvrigt gældende, når søgemønstre forskyder sig voldsomt inden for Odense bygrænse mellem gymnasier der bliver til- og fravalgt på baggrund af skolernes sociale og etniske profil – eller slet og ret om bygningerne ligger tæt på centrum eller ej.

Spørger man skolerne selv, er der naturligvis kun et svar: det går godt! Når der er hård konkurrence, blotter man sig ikke. Overordnet betragtet er det imidlertid vanvittigt, at skolerne (og især dem i udkanten) skal bruge store summer på markedsføring for at overleve.

For det andet er det en kæmpe belastning for skolerne at skulle tilpasse sig de store udsving i drift, der kan være resultatet af opretholdelsen af et helt ureguleret frit valg. Det er afgørende at en politisk instans, eksempelvis regionerne, får reel fordelingskompetence og dermed modvirker, at skolerne i yderområderne og på de mindre søgte skoler i byerne affolkes eller helt tømmes. En sådan mekanisme vil i øvrigt sammen med et udkantstaxameter for alle uddannelsestyper være en forudsætning for at udbrede udbuddet af EUD og de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Selvfølgelig skal det være muligt for den unge at vælge fjernere beliggende uddannelsesinstitutioner, hvis den pågældende uddannelsestype ikke findes i nærområdet, men det skal lige så selvfølgeligt være et valg, der reelt har baggrund i uddannelse og ikke forestillinger om eksempelvis bylivets velsignelser.

En overordnet regulering skal selvfølgelig ikke indebære at uddannelsesretningernes forskellige profil og identitet udviskes. Faktisk tror vi på, at hvis der skabes ro om økonomien og elevoptaget på skolerne, vil man få overskuddet til at rette et endnu stærkere fokus mod uddannelsernes faglige kvalitet og individuelle særpræg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce