Annonce
Indland

- De unge ved selv, hvad der skal til

William Hansen har som mentor været tilknyttet gadeplansindsatsen i Odense og har hjulpet masser af unge i job og uddannelse.

Mohammed er 18 år og bor i Vollsmose. Han har netop taget sin 10. klasse-eksamen. Efter folkeskolen vil han uddanne sig til mekaniker og arbejde i Forsvaret.

Mohammed var ellers en af de unge, der for bare få år siden var på slingrekurs med loven. Han hang ud med de forkerte venner, blev varetægtsfængslet efter en skudepisode og smidt ud af skolen.

Men ved hjælp af gadeplansindsatsen i Vollsmose lykkedes det Mohammed at komme tilbage på ret kurs.

En af de tre mentorer, der har været tilknyttet ordningen og arbejdet med unge som Mohammed, er William Hansen. Han har tidligere arbejdet som klubpædagog og kender de unge rødder i forvejen.

Mentorernes opgave er først og fremmest at nå de overordnede mål, der går ud på at holde de unge væk fra kriminalitet, sørge for de passer deres skole og sikre, at de har gode fritidsinteresser.

- Men vi skal også give dem nogle andre strategier i deres forhold til andre mennesker. De skal lære at styre deres temperament og løse konflikter på andre måder, end de har været vant til, fortæller han til Fyens.dk.

Annonce

Ikke kun se på adfærd

Mentorerne bruger en særlig psykologisk metode, der handler om at se på det hele menneske.

- Vi bruger sådan nogle skemaer, der når hele vejen rundt om drengene, og som er en god metode til at få hørt drengenes historie på en fordomsfri måde. Den vil vise, at der er både en yderside og en inderside, altså den vi ser udenpå, og så den, de er indeni, fortæller han.

Ifølge ham er det vigtigt, at mentorerne møder drengene uden fordomme.

- Hvis man udelukkende vurderer drengene ud fra deres adfærd, så kommer man ingen vegne. Man må se på det hele menneske. Høre deres historie og så starte derfra, siger han.

Mentorernes primære rolle er nemlig at lytte.

- Samtalen, det er dét, jeg kan. Min opgave er at finde frem til deres drømme og så hjælpe dem med at nå dertil ved at give dem nogle nye strategier. De ved selv, hvad der skal til. De har ikke behov for at få smidt en masse løsninger i hovedet. Vi skal bare have deres ressourcer frem i lyset, fortæller han til Fyens.dk.

Men det er ikke nok kun at arbejde med drengene selv. Familien spiller også en stor rolle.

- Vi kan ikke udrette meget, hvis familien ikke er med. Men vi har mødt forbavsende lidt modstand. Alle er jo interesserede i, at det skal gå dem godt, fortæller han.

Pilotprojektet er slut, men der er fortsat mentorer ansat i Børne- og Familiecenteret i Vollsmose.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce