Annonce
Udland

De stridende parter i Venezuela gør fremskridt i forhandlinger

De norskledede forhandlinger mellem repræsentanter for Maduro og Guaidó går fremad og fortsætter i næste uge.

Repræsentanter for de stridende parter i Venezuela har den seneste uge gjort fremskridt under forhandlinger i Barbados, lyder det fra begge sider af forhandlingsbordet.

Forhandlingerne mellem repræsentanter for Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, og oppositionsleder Juan Guaidó vil derfor fortsætte i næste uge.

Forhandlingerne mægles af Norge ligesom de to tidligere runder af forhandlinger.

Sidst mødtes repræsentanter for parterne i Oslo i maj, hvor de skiltes uden tegn på fremskridt eller planer om at fortsætte forhandlingerne.

Juan Guaidó, der er leder af Venezuelas Nationalforsamling, erklærede i januar sig selv for midlertidig præsident i Venezuela. Han støttes af flere lande, herunder USA og flere lande i EU.

Han har tidligere afvist at genoptage forhandlingerne med præsidenten, indtil Maduro udskriver et nyt præsidentvalg.

Præsident Nicolas Maduro, som ikke personligt deltager i forhandlingerne, kalder den nye runde forhandlinger i Barbados succesfulde.

- Efter en intens arbejdsdag er vi nået frem til seks punkter med den norske regering og oppositionen, siger Maduro på nationalt tv og radio.

Han beskriver ikke nærmere, hvad de seks punkter indebærer.

Norges udenrigsminister, Ine Marie Eriksen Søreide, udtaler i en pressemeddelelse, at parterne har etableret en forhandling, som vil "arbejde fremadrettet og effektivt på at nå frem til en løsning".

- Det er forudset, at parterne må rådføre sig for at kunne komme videre med forhandlingerne, siger hun videre.

Hector Rodriguez, der forhandler på vegne af præsident Maduro, siger, at han forventer en "kompliceret" forhandling, som vil føre til "enighed om demokratisk sameksistens", hvor parterne anerkender hinanden.

Oppositionslederens forhandler, Stalin Gonzalez, skriver på Twitter, at Venezuela har brug for "svar og resultater".

Han siger videre, at hans delegation vil "rådføre sig for at skabe fremskridt og bringe lidelserne til en afslutning".

/ritzau/AP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Alt for smal kost ved Limfjorden

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce