Annonce
Erhverv

De små vokser også: Vokseværk i robotkuvøsen

Adm. direktør Jimmy Alison Jørgensen har ansat fire nye medarbejdere - og forventer at udviklingen i virksomheden vil skabe flere jobs i fremtiden hos Corepath Robotics.

Corepath Robotics udvider efter få måneder i Odense Robotics startup-hub - forventer endnu flere ansatte i fremtiden

De har kun tilbragt fem måneder i robotstartup-hubben ved Teknologisk Institut, men allerede nu er der meldt om vokseværk hos Corepath Robotics.

Firmaet har netop ansat fire nye medarbejdere, bl.a. med støttekroner fra Automationsboost.

Corepath Robotics har ansat to studentermedhjælpere til softwareudvikling og en deltidsansat, som har ekspertise i databaseprogrammering.

Derudover har Corepath ansat Sabina Kethelz, som får en afgørende rolle i at opbygge et forhandlernetværk for virksomheden, fortæller adm. direktør i firmaet, Jimmy Alison Jørgensen.

- Vi er utrolig glade for at have Sabina med på holdet. Jeg er sikker på, at hun kan være med til at udvikle virksomheden, og vi får bl.a. gavn af hendes brede netværk og kendskab til området, siger han.

Kethelz har arbejdet som forretningsudvikler for Blue Ocean Robotics, som i dag er til stede i en lang række lande verden over i form af datterselskaber og partnerskaber. Hun har også arbejdet som salgskoordinator hos Vestas.

Hun ser frem til at etablere et forhandlernetværk for den hastigt voksende virksomhed.

- Vi kommer som noget helt nyt til at give virksomhederne muligheden for let og fleksibelt at automatisere processer som slibning, fræsning og flere andre sundhedsskadelige processer, siger hun om potentialet i Corepaths løsning.

I januar rykkede Corepath Robotics som blot den anden virksomhed ind i robot-kuvøsen hos Odense Robotics, som i samarbejde med Teknologisk Institut åbnede en startup-hub for nye små robotfirmaer i Odense.

Corepath blev nummer to i rækken af beboere i robothallen med deres software og visionløsninger til især små- og mellemstore virksomheder, som gerne vil introducere robotter i produktionen.

Annonce
Sabina Kethelz skal bl.a. udbrede et forhandlernetværk for Corepath. Hun har tidligere arbejdet som forretningsudvikler hos Odense-firmaet Blue Ocean Robotics, som på få år er vokset voldsomt og i dag har mange ansatte i Odense og partnerskaber og datterselskaber i en lang række lande. Hun har også arbejdet hos Vestas som salgsskoordinator.

Patent på algoritme

Firmaet har patenteret en algoritme, som gør det muligt for robotter selv at planlægge, hvordan en opgave skal udføres indenfor alt fra slibning til fræsning og polering. Først udfører robotten en 3D-scanning, hvor Corepaths visiondel træder i kraft.

Adm. direktør Jimmy Alison Jørgensen har en klar forventning om at vokseværket fortsætter - og spørgsmålet er, hvor længe kuvøsen i Teknologisk Institut er stor nok til firmaet.

- Vi vil fortsætte med at udvikle løbende og vil være travlt beskæftiget med kontinuerlig udvikling samt eksport af vores teknologi til store dele af verden. Det vil kræve mange dygtige medarbejdere at løfte den opgave, siger direktøren.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce