Annonce
Danmark

De Radikale kræver en milliard kroner om året til lærerne

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter folkeskolereformen, der trådte i kraft i skoleåret 2014-15, skal tilliden genoprettes ifølge Radikale.

Tilliden skal genoprettes som følge af den folkeskolereform, der blev forhandlet i 2013 under stor virak for børnefamilier og skolelærere.

Derfor skal der afsættes en milliard kroner til ekstra lærere ifølge De Radikale, der kalder det et centralt krav til den kommende aftale for kommunernes økonomi samt finansloven for 2020.

- Det er børnenes tur, siger partileder Morten Østergaard (R) på De Radikales sommergruppemøde og uddyber, at det svarer til 1800 ekstra lærere.

Partiet kalder det sin allervigtigste prioritet, og det skal finansieres af råderummet, der er statens beregnede overskud frem mod 2025.

- Vi vil gerne være med til at genopbygge tilliden. Helt konkret er den brudt på skoleområdet efter reformen, siger Sofie Carsten Nielsen (R), der er partiets næstformand og finansordfører.

Det skal være en del af økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen, der fastlægger kommunernes budgetter for 2020.

Partiet håber på en delaftale til finansloven, så parterne ved, hvad de har at forhandle om i forhandlingerne om kommuneaftalen.

De forhandlinger finder sted i de kommende uger.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) erkendte for nylig i et brev til landets lærere det uskønne forløb omkring skolereformen i 2013.

Til DR Nyheder bakker Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, op om tankerne hos De Radikale.

- Men det er klart, når man har overtaget en situation, hvor den tidligere regering har lavet en underfinansieret velfærd og underfinansieret folkeskolen i flere år, så tør jeg endnu ikke sige, hvor langt vi kan komme på den første finanslov.

- Men vi er enige med Radikale i, at der er et behov for at styrke folkeskolen, siger den socialdemokratiske finansordfører.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce