Annonce
Odense

De kan få den gratis: Men ingen læger har ønsket sig en praksis i Vollsmose

Den sidste praktiserende læge i Vollsmose lukkede i 2004 og gik på pension efter forgæves at have forsøgt at sælge sin praksis. Nu har Regionsrådet forsøgt at trække nye læger til ved at udbyde en praksis i tilknytning til Vollsmose Sundhedscenter - men ingen har søgt. Modelfoto: Scanpix.

To gratis ydernumre for læger, der kunne tænke sig at praktisere i Vollsmose, har ikke fået nogen til at springe til. Nu overvejer Regionsrådet og Odense Kommune, hvordan man får gjort stillingerne mere attraktive.

Nul ansøgninger.

Ingen praktiserende læger har haft lyst til at gribe udfordringen, efter Regionsrådet sidste måned sendte et ydernummer i udbud med udgangspunkt fra Vollsmose Sundhedscenter.

Umiddelbart kommer den manglende interesse ikke som en storoverraskelse, da både formanden og næstformanden for Praktiserende Lægers Organisation har været imod beslutningen.

Som formanden for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark, Bo Libergren (V), siger:

- På den ene side er det ærgerligt, at ingen læger har søgt, på den anden er det også lidt forventeligt. Nu ligger bolden i høj grad på Odense Kommunes banehalvdel, for det næste, man skal afsøge, er, om det er muligt at lave nogle kombinationsstillinger.

- Har kommunen eller for eksempel Indvandrermedicinsk Klinik nogle opgaver, man vil have løst ved nogle fælles deleansættelser? Så må vi se, om nogen er interesseret i det.

Annonce

Jeg har svært ved at gøre de tre kilometer fra Vollsmose til lægehusene i centrum til et kæmpe problem. Når jeg tænker på, hvilke tilbud vi har til borgerne i landdistrikterne, er tre kilometer jo ingenting.
Bo Libergren (V), fmd. for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Region Syddanmark

Tager sagen op

Mens Bo Libergren fra begyndelsen har været modstander af forslaget, hører SF's gruppeformand, Annette Blynel, til flertallet, som har truffet afgørelsen. Hun har bedt om, at sagen kommer på det næste udvalgsmøde, for at man her kan drøfte næste skridt:

- Vi har flere muligheder, for eksempel at oprette kombinationsstillinger, eller at udbyde muligheden til en privat aktør som for eksempel Falck. Eller vi kan oprette en regionsklinik. Jeg er sikker på, at Regionsrådet vil arbejde videre med en løsning, så vi kan få gjort noget ved indsatsen mod ulighed i sundhed, forklarer hun.

Beslutningen om at lægge en lægepraksis i Vollsmose er blevet støttet af et enigt Sundhedsudvalg i Odense Kommune og har baggrund i, at der ikke findes praktiserende læger i Distrikt Øst, som tæller cirka 20.000 borgere, heraf lidt over 9000 i selve Vollsmose.

Blandt de praktiserende læger er der - efter hvad Fyens Stiftstidende erfarer - en vis frygt for, at arbejdet med en praksis i Vollsmose bliver for hårdt, fordi for mange patienter vil have sociale problemer og derudover kræve tolk for at kunne kommunikere med lægen.

Lægemangel andre steder i Odense

For Bo Libergren har det vigtigste været, at sikre lægedækningen for flere odenseanere end bare indbyggerne i Vollsmose:

- Jeg har svært ved at gøre de tre kilometer fra Vollsmose til lægehusene i centrum til et kæmpe problem. Når jeg tænker på, hvilke tilbud vi har til borgerne i landdistrikterne, er tre kilometer jo ingenting. Der er også problemer andre steder.

- Venstre er optaget af at sikre lægedækningen i hele byen, hvor der er begrænset lægevalg i forhold til, hvad der plejer at være i Odense. Og vi har set fra Vejle, Fredericia og København, at tingene kan gå galt, hvis man ikke får reageret i tide, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce