Annonce
Nyborg

De hvide huer, det rød-hvide flag og den blå himmel

I år var der tre om at hejse flaget som tegn på, at de første afgangselever i går bestodt eksamen på Nyborg Gymnasium. Til venstre Nirujan Tharmaraja, første hf'er, sammen med kusinerne og studinerne Kirstine Buus Aagaard og Signe Aagaard.

Hårde afsluttende eksamer efterfulgt af glæde og lettelse i dag på Nyborg Gymnasium

Af Niels Andreasen

Nyborg: Kemi og dansk. Det var ikke ligefrem ynglingsfagene, som Kirstine Buus Aagaard, 3 a, og Nirujan Thamaraja, 2q, her til morgen på Nyborg Gymnasium afsluttede henholdsvis studenter- og hf-eksamen med.

Så det var to glade og lettede unge, der af de ventende familier ved eksamenslokalet fik huen sat på hovedet.

Kirstine Buus Aaggaard var ikke begejstret for mundtlig kemi, og da slet ikke resultatet, som hun ikke havde lyst til at tale nærmere om.

- Mit bedste fag i gymnasiet har været matematik, sagde hun i stedet.

Kirstine Buus Aagaard, der bor i Vormark ved Hesselager, ved allerede, had hun skal efter de ventende fester i næste dage og uger og den efterfølgende sommerferie.

- Jeg skal læse almen erhvervsøkonomi. Det er i hvert fald min plan lige nu, sagde hun, da alle var ved at samles ved gymnasiets flagstang.

Her var Nirujan Thamaraja, Nyborg, ved at få hold på flagsnoren.

- Nej, dansk var ikke lige mit bedste fag. Det er matematik, sagde han og var meget præcis om sine fremtidsplaner.

- Jeg skal være politimand. Det har jeg vidst, fra jeg gik i 9. klasser, fortalte han.

Han skal dog først lige fylde 21 år, inden han kan søge om optagelse på politiskolen.

- Så jeg har et halvt år, hvor jeg skal tjene nogle penge, sagde han.

Annonce
Kirstine Buus Aagaard fårsom den første på Nybrog Gymnasium i år beviset på bestået studentereksamen sat på hovedet af den stolte far, Torben Aagaard.

Kusiner studiner

I år var der så faktisk tre, der fik lov at være med i den traditionelle flaghejsning for de første afgangselever.

Kirstine Buus Aagaards kusine, Signe Aagaard, Ullerslev, blev færdig med studentereksamen samtidig. Så selv om hun var parat til at træde et skridt tilbage for Kirstine, så synes Kirstine, at hun skulle være med ved flaget.

- Mit sidste fag var dansk. Det har ikke været mit bedste fag. Men det gik okay. Mit hovedfag i gymnasiet har været engelsk, fortalte hun. Nu venter et sabbatår.

- Jeg tager lige en pause for at se, hvad jeg kunne tænke mig at gå videre med. Måske bliver det noget med sprog, sagde hun, inden det rød-hvide flag foldede sig ud for midsommerprisen og gik til tops under den blå-blå himmel med et par fine hvide vatskyer. Og de tre hvide huers ejermænd kunne gå til stadigt flere lykønskninger fra ventende familier, venner og kammerater.

På onsdag hilser gymnasiet af med afgangseleverne ved en fest på skolen, og fredag er det så den store dimissionsdag. 261 afgangselever sender Nyborg Gymnasium ud til de ventende uddannelsespladser og sabbatår.

Ved dimissionsfesten i Nyborghallen ventes 1200 gæster, inden de unge kan kravle op på lastbilerne og tage turen først til Torvet i Nyborg hvor borgmester Erik Christensen (S) vil tale til de unge ved 12.15-tiden, hvor også Nyborg Handelsstandsforening er vært ved et glas champagne. Herefter går det til dansen om springvandet i Kongegade, inden det går ud til de ventende forældre.

Nyborg Gymnasiums rektor Hanne Josephsen lykønsker årets første student med eksamen, Kirstine Buss Aagaard.

Fest på handelsskolen

Handelsstudenterne fra Nyborg-Kerteminde Handelsskole afslutter også i denne uge. I går var første handelsstudent Jesper Boel fra hh3e. Sammen med de øvrige afgangselever kan han på lørdag se frem til en dimissionfest på skolen med tale af erhvervschef Kjeld Livoni, Østfyns Erhvervsråd, og underholdning ved Jesper Buhl og Hanne Bramsen. Elevtalerne bliver af Sebastian Ring, hh3e og Lisbeth Olsen, hg2. Herefter går det rundt i lastbilerne med første stop i Kongegade i Nyborg med dans om springvandet og champagne fra Nyborg Handelsstandsforening.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce