Annonce
Nyborg

Handlende i boderne om julemarked: Fin nødløsning

Hanne Wistrup, der står i en bod for Julemærkefonden: Jeg har været her tidligere og det er da i orden, at de har flyttet pladsen herom. For hvad var alternativet? Jeg har lige deltaget i Odenses julemarked, og der var selvfølgelig mange flere mennesker, men jeg synes det er fint her.

Nyborg: Årets julemarked i Nyborg er lidt af en nødløsning, fordi Torvet for tiden er gravet op og ikke kan bruges til de mange juleboder som sædvanlig. Men placeringen på en p-plads lidt ude i kanten af byen er en god nødløsning, lyder det fra de handlende, Fyens Stiftstidende snakkede med lørdag middag, da markedet var godt i gang.

Annonce
Mogens Hansen fra Butik Lena i Ørbæk, der blandt andet sælger fodtøj:Når man ved, at det er en nødløsning at markedet er på denne plads i år, så så fungere det faktisk ganske ok. Jeg har været med her i mange år, og jeg synes det ser ud til, at folk slet ikke har problemer med at finde frem til pladsen her, selv om det er nye rammer om markedet.
Åse Nielsen, Stenstrup, der sælger hjemmelavede juleting på markedet i Nyborg:Jeg har været til Nyborgs julemarked gennem mange år, og jeg synes det er fint nok her på parkeringepladsen. Når det ikke kan være anderledes, så synes jeg, det er aldeles fint. Det ser i hvert fald ud til, at folk stimler sammen her omkring.
John Østergaard, Skive, der arbejder for et firma, som sælger brændte mandler på markeder i hele landet:Jeg synes julemarkedet her på pladsen fungerer fint. Det er hyggeligt og det er nemt at komme til. Og så synes jeg selve pladsen fungerer fint - der er i hvert fald masser af gennemstrømning af mennesker her, hvor vi står.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Læserbrev

Støt detailhandlen i Ørbæk

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce