Annonce
Faaborg-Midtfyn

De graver i præstegårdens have: Nye huller i Hågerup

Camilla Ernstsen arbejder sig langsomt ned gennem jordlagene - og alt jord bliver siet og undersøgt. Foto: Bent Warncke
En flok arkæologistuderende er i gang med at kortlægge, hvordan landsbyen Hågerup har udviklet sig siden vikingetiden
Annonce

Hågerup: Nu graver de igen i Hågerup, og det er i landsbyens mange haver, det foregår.

En flok arkæologistuderende fra Århus Universitet fortsætter det kortlægningsarbejde, der blev startet sidste år, og i den nederste del af præstegårdens have - tæt på Haagerup Å - har Emma og Camilla indhegnet et felt på 1x1 meter på græsplænen. Nu er de er i gang med at grave sig ned igennem jordlagene.

Emma Andrea Husted (22) og Camilla Ernstsen (24) er arkæologistuderende i gang med deres tredje studieår.

Netop dette udgravnings-sted har de valgt, fordi placeringen tæt på åen giver dem en vis chance for at finde gode spor efter den civilisation, der har udfoldet sig i Hågerup helt tilbage til middelalderen.

Denne form for arkæologi handler ikke om at finde stolpehuller, guldhorn eller en ny Haagerup-skat a la den, der dukkede op - ikke så langt fra præstegården - engang i 1940-erne.

Det er keramik, de leder efter. Små stumper af keramik.

Jorden, der bliver taget op af hullet, bliver omhyggeligt siet, og selv de mindste fragmenter, der minder om noget menneskeskabt, bliver registreret, taget fra og gemt til senere vurdering.

Fakta om udgravningen

Forskningsprojektet er døbt DEVICE (Deep Village Community based Exploration).

Udgravningerne foregår med 10 centimeter ad gangen ned i cirka en meters dybde. Jo længere nede jo ældre er de ting, der kan findes.

Sidste år nåede holdet at udgrave 30 huller rundt om i landsbyens haver.

De 13 studerende graver frem til den 19. juni, og derefter har de to uger til at lave en udgravningsrapport over, hvad de har fundet.

De første resultater fra udgravningerne i 2019 og 2020 ventes publiceret i slutningen af 2020.

Fynsk sortgods er sort- eller gråbrændt keramik af fint ler fremstillet på drejeskive. Denne type keramik er speciel for Fyn og blev fremstillet fra 1400-tallet og frem til starten af det 19. århundrede.

I 1500-tallet ved man, at der var en snes gårde i Haagerup.

Annonce

Håber på fynsk sortgods

Projektet, der er et samarbejde mellem Øhavsmuseet i Faaborg og Århus Universitet, skal undersøge, hvordan landsbyen Hågerup har set ud og forandret sig gennem tiderne og dermed indirekte, hvordan indbyggertallet er gået op og ned.

- I Danmark er det et stykke pionerarbejde, der foregår her, fortæller lektor Mette Svart Kristiansen, der er lærer for de 13 studerende.

- Som arkæologer kommer vi som regel ud og grave i det åbne land, når der skal laves store anlægarbejder. Det betyder faktisk, at det, vi tager lidt for givet - den historiske landsby - ved vi ikke så meget om. Så den her metode, hvor vi får lov til at gå ind i folks haver og grave huller, det er faktisk en helt unik måde at lave arkæologi på, fortæller hun.

Metoden er gennemprøvet i England, hvor de har haft meget fine resultater, fortæller hun.

- Englænderne har på baggrund af nogle meget store undersøgelser kunnet påvise den sorte døds (pestepidemi midt i 1300-tallet, red.) betydning for landsbybefolkningen. Så det er englænderne, vi kopierer her, fortæller Mette Svart Kristiansen.

De mange keramikstykker, der dukker op af mulden, skal være med til at fortælle historien

- Det keramik, vi finder, sammenligner med, hvad vi ved om forskellige perioder, og på den måde kan vi få et indtryk af landsbyens størrelse. Det er det lille undseelige keramikskår, der skal være med til at fortælle den store historie, forklarer Mette Svart Kristiansen.

Fra sidste års udgravning ved de, at der er masser af keramik at komme efter i landsbyen. De ældste fragmenter fra middelalderen bliv fundet i udgravningshuller netop i nærheden af Haagerup Å.

- Vi håber selvfølgelig at finde noget mere middelalderkeramik fra perioden mellem 1050 til cirka 1550. For eksempel håber vi at finde "fynsk sortgods", der er en sortbrændt keramik, der kun findes på Fyn, forklarer museumsinspektør phd Poul Baltzer Heide fra Øhavsmuseet.

Annonce

Borgernær arkæologi

Men hvorfor er det lige Hågerup er så interessant?

- Det er jo sådan, at Hågerup er et helt specielt sted - vi havde klostret (på Brahetrolleborg, red.) og Arreskov liggende lige i nærheden. To kæmpestore institutioner i middelalderen, og i kraft af de mange spændende detektorfund fra området, kan vi se, at Hågerup har en helt særlig historie, der gør, at området skiller sig ud i forhold til omgivelserne. Fra de mange detektorfund kan vi f.eks. se en markant større rigdom i Hågerup-området, end vi ser andre steder, og det er det, vi arbejder med forklaringer på, fortæller Poul Baltzer Heide.

En anden vigtig mission i Hågerup er også, at gøre arkæologien folkelig.

Poul Baltzer Heide kalder det borgernær arkæologi.

- Vi kommer ind i folks haver, og vi arbejder jo indirekte også med deres eget forhold til det sted, de bor, siger han.

- Vi vil jo gerne begejstre folk med arkæologien og over det sted, de bor. Folk tænker måske ikke lige på, at de bor oven på en meter historie. Vi vil gerne åbne øjnene for, at der er en tidsdybde her, tilføjer Mette Svart Kristiansen.

De akæologistuderende Emma Andrea Husted (forrest) og Camilla Ernstsen er i gang med at udgrave et hul i præstegårdens have tæt på åen. Foto: Bent Warncke
Keramik-fragmenter som disse skal være med til at fortælle den store historie om Hågerup. Foto: Bent Warncke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Gode råd fra politiet: Sådan narrer du indbrudstyven til at tro, at du er hjemme i sommerferien

Annonce