Annonce
Faaborg-Midtfyn

De fleste er tilfredse med deres lokalsamfund, men i Årslev er de allermest glade

90 procent af indbyggerne i Årslev mener ifølge en dugfrisk rapport, at deres lokalområde er et attraktivt sted at bo. Billedet her er fra et borgermøde i byens gamle polymerefabrik, som Årslev-borgerne har forvandlet fra udslidt industriområde til et samlingssted for kultur og iværksætteri midt i byen. Arkivfoto: John Fredy
En rapport fra Faaborg-Midtfyn Kommune og Region Syddanmark viser, at borgerne i Årslev synes, at deres by er den allerbedste. Både på tilfredshed og sammenhold slår Årslev alle andre byer i Faaborg-Midtfyn.

Faaborg-Midtfyn: Borgerne i Årslev har det godt. Det synes de i hvert fald selv.

Faaborg-Midtfyn Kommune har i samarbejde med Region Syddanmark for anden gang fået lavet en rapport, der måler på tilfredsheden blandt borgerne i kommunen. Og spørger man i Årslev, så synes 90 procent af alle borgere, at deres lokalområde er attraktivt.

Det placerer Årslev på en førsteplads ud af de større byer og de såkaldte egne i Faaborg-Midtfyn.

Næst efter Årslev er Faaborg ifølge sine egne indbyggere et attraktivt sted at bo. Helt nøjagtigt svarer 84 procent af faaborgenserne, at deres lokalområde er attraktivt, mens tallet i Ringe er 83 procent.

Samlet set mener 79 procent af indbyggerne i det såkaldte forstadsbånd, altså den nordlige del af kommunen, at deres område er attraktivt, mens tallet for Ringe-egnen er 77 procent, i Faaborg-egnen er det 76 procent og i Nr. Lyndelse synes 75 procent, at deres lokalområde er attraktivt.

Annonce
90 procent af borgerne i Aarslev synes selv, deres lokalområde er dejligt. Kilde: Faaborg-Midtfyn Kommune/Region Syddanmark.

- Vi har en fantastisk by

Spørger man Susanne Berner, der er formand for lokalrådet i Årslev-Sdr. Nærå, så er der mange gode grunde til, at borgerne synes, at de har en fantastisk by.

- Jamen, det må være sammenholdet herude. Det er i hvert fald helt fantastisk. Der er så mange mennesker, der er engagerede i foreninger og frivillige, der står klar til at hjælpe. Spørger man efter kage til et arrangement, jamen så er det der bare. Der er så mange, der står klar til at springe til, så snart der sker noget.

Netop foreningerne er en af de helt vigtige pointer, mener Susanne Berner:

- Husmandsstedet er en samlende kraft i byen, ligesom skytte-, bold-, ride- og gymnastikklubben. Det er vigtigt, at der er nogen steder, vi kan mødes, og rammerne er rigtig gode for det her i byen, og det giver en stærk samlende kraft.

Og så er der den geografiske placering, som også er helt i top.

- Jeg tænker jo ikke det at køre til Odense som noget specielt, og jeg kender folk, der arbejder på hele Fyn og også i trekants-området. Man har det trygge samfund her, hvor man kender rigtig mange, men samtidig kan man hurtigt komme meget langt væk via Svendborgmotorvejen.

- 9 ud af 10 synes, at Årslev er et dejligt sted. Hvad skal der til for at få de sidste med?

- Institutionerne har overbelægning, så det er måske det, der gør, at vi mangler de sidste 10 procent. Så kan man aldrig helt undgå, at nogen er ensomme eller føler sig udenfor. Sådan er det vel i alle byer, siger lokalrådsformanden.

Aarslev ligger lige i smørhullet

Borgmester Hans Stavnsager (S) kan også godt se årsagerne til, at Årslev-borgerne er glade for deres by.

- Årslev ligger jo lige i smørhullet. Man kan meget hurtigt komme ind til storbyen Odense, hvor der er gode shopping- og kulturmuligheder og så videre. Samtidig så er det jo stadig en by, der ligger på landet, så de har samtidig det naturskønne og fredelige liv derude. Det nyder de rigtig godt af.

I rapporten fra Region Syddanmark står der at:

"Årslev skiller sig på mange områder ud ved at have en lidt mere positiv vurdering end de øvrige byer. Ni ud af ti synes således, at byen er attraktiv, at der er et stærkt fællesskab, og at de vil anbefale byen til andre. Der er samtidig tale om en by, hvor der er mange som føler sig som en del af fællesskabet. Det kan måske være en af årsagerne til, at færre har oplevet at være alene, selvom de havde mere lyst til at være sammen med andre."

I alt er 260 personer i Årslev blevet spurgt i undersøgelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce