Annonce
Danmark

De fleste danskere vil gerne have klimaafgift på flyrejser

Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

En stor del ønsker klimaafgift på flyrejser. For mange vil det dog ikke betyde, at de vil flyve mindre.

I Sverige og Tyskland er der klimaafgifter på flyrejser, og spørger man danskerne, så vil de fleste også gerne have dem herhjemme.

Dog tror de fleste ikke, at en klimaafgift vil få dem til at flyve mindre.

Sådan lyder svarene i en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for Ritzau.

I blandt andet Sverige og Tyskland er der i dag klimaafgifter på flyrejser - jo længere rejse, jo højere afgift.

Afgiften på en kortere rejse i Europa kan for eksempel være 50 kroner og til Asien eksempelvis 300 kroner. Klimarådet, der rådgiver om den grønne omstilling, har foreslået, at Danmark følger Sverige og Tyskland.

I undersøgelsen svarer 55 procent, at de gerne vil have en klimaafgift i samme størrelse som vores nabolande. Knap 13 procent ønsker højere afgifter end vores nabolande, mens 6 procent også ønsker afgifter, der dog skal være mindre.

SF er et af de partier, som ønsker, at Danmark skal indføre en klimaafgift.

- I SF's model foreslår vi en passagerafgift på 60 kroner til rejser i Europa, 200 kroner, hvis man skal mellemlangt - eksempelvis til Tyrkiet - og skal man helt til USA beder vi om et bidrag på 400 kroner, siger klimaordfører Signe Munk (SF).

Det er også et forslag, som hun vil bringe i spil fredag, når Folketingets partier skal debattere klimaminister Dan Jørgensens klimapolitiske redegørelse for 2019.

Mange mener dog ikke, at klimaafgifter i samme størrelsesorden som vores nabolande vil få dem til at flyve mindre.

Kun 12 procent svarer, at det vil få dem til at flyve mindre, mens 77 procent afviser, at det vil få den effekt.

- Jeg tror, at vi skal være ærlige om, at det er usikkert, hvilken adfærdseffekt der vil være på en klimaafgift på fly, siger Signe Munk.

Hun tilføjer, at pengene fra afgiften skal bruges til at gøre mere bæredygtige transportformer billigere og til at reducere drivhusgasser på andre måder.

I Venstre er klimaordfører Tommy Ahlers positiv over for at indføre en klimaafgift - men det skal ikke være Danmark, der gør det alene.

- Vi kan godt se en idé i at få en klimaafgift på fly. Men skal vi have den, skal de ske på EU-niveau, siger han.

Han peger på, at afgiften på flyrejser er en mindre del af at få reduceret CO2-udledningen.

- Vi vil gerne i gang med de store linjer. Det er det, som vi kommer til at lægge vægt på i morgen.

- Jeg håber ikke, at vi i morgen kommer til at tale klimaafgift i to timer, siger V-ordføreren, der opfordrer klimaministeren til snart at kalde til forhandlinger om klimaet.

Den socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht udtalte i oktober, at regeringen ikke kunne lægge sig fast på en konkret model endnu.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce