Annonce
Fyn

De fire årsager til, at Lars Arvad blev Årets Fynbo

Lars Arvad blev lørdag kåret som Årets Fynbo. "Tak fordi du vover - vover at drømme stort", lød det blandt andet i juryens begrundelse. Her er det hustruen Michelle Arvad, der tager et billede af et billede af sin mand. Foto: Michael Bager

Hvorfor blev det lige revydirektør Lars Arvad, som blev Årets Fynbo.

Det forklarede de tre medlemmer af juryen, Birgitte Weinberger (leder af Odense Internationale Film Festival, OFF), Jørgen Dirksen (tidligere topchef i Rynkeby Foods) og Simon Møberg Torp (dekan på Det Humanistiske Fakultet, SDU), sådan her:

Annonce
Anja Følleslev, Årets Fynbo i 2017, har kendt Lars Arvad siden gymnasietiden på Mulernes Legatskole. Hun kalder valget genialt. Foto: Michael Bager

1: Har taget et særligt initiativ

Odense havde ikke en blivende revy, før Lars Arvad førte sin drengedrøm ud i livet og skabte Odense Sommerrevy i et telt på Engen i Fruens Bøge.

Efter et svært første år og et lidt bedre andet, fik revyen sit gennembrud i 2018. Sidste sommer blev det bedre endnu, da over 26.000 løste billet til revyen.

- Tak fordi du vover - vover at drømme stort, som juryen formulerede det.

2: Har vist iværksætter-ånd

En ting er at vilje og lyst til at skabe en revy. Noget helt andet er at have den forretningsforståelse, som gør det muligt at komme helt til tops. Og her har Lars Arvad vist sig at have det rigtige iværksætter-gen.

- Han er kendt for sin ukuelighed og sit høje humør, men det er også blevet udfordret undervejs. Han har måttet kæmpe med at lære at drive forretning og haft et underskud, som aldrig er sjovt, forklarede juryen.

Som bekendt fik Lars Arvad og Odense Sommerrevy støtte fra Odense&Co, Odense Kommunes vækstsatsning - knap 1,7 millioner over de første tre år. Alene første år gav et underskud på 1,4 mio. kroner, og sommerrevyen var tæt på at lukke, da det kneb med at tjene penge de første to år. En velvillig investorkreds, der også talte personlige venner til Lars Arvad, trådte til og sikrede, at revyen kunne fortsætte og udvikle sig.

- Lars Arvad har vist fighterånd, været god til produktudvikling og troet på sin forretningsidé, og nu er der overskud og masser af kunder i butikken, som det hed i juryens begrundelse.

Rådmand Jane Jegind (V) og kunsteren Jens Galschiøt har kendt hinanden i over 10 år. - Hun er en, man kan føre en berigende samtale med, netop fordi man er uenige og lytter til hinanden, sagde han. Foto: Michael Bager

3: Har beriget os

Odense Sommerrevy har udviklet sig til en fantastisk kulturbegivenhed til gavn for de mange.

Med transmissionerne i tv blev Odense Sommerrevy for alvor kendt i hele landet og og er også blevet anerkendt som en af de bedste revyer i Danmark. Eller som det hed lidt mere uformelt i begrundelsen:

- At grine er vigtigt, og det er det også at underholde og at få sat fokus på politiske emner. Revy integrerer politiske emner i en satirisk ramme og får dermed folk til at le og tænke samtidig. Men for Årets Fynbo har det været lige så vigtigt at få sat Odense og Fyn på det kulturelle Danmarkskort og skabe en fællesskabsfølelse og stolthed på øen. Og det er lykkedes.

Bo Damgaard kunne overlade titlen som Årets Fynbo til Lars Arvad. Foto: Michael Bager

4: Er en ægte fynbo

Lars Arvad er en ægte fynbo og elsker brunsviger og en øl fra det lokale bryggeri, hed det i en af indstillingerne til juryen.

Det vinder man ingen priser på, men at have en "stor veneration og respekt for det, man kommer fra" giver plusser på bogen. Ikke mindst når man også har en vilje og lyst til at give noget tilbage, forklarede juryen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce