x
Annonce
Kerteminde

De første byhuse på Nordre Havnekaj er tegnet: Lover helt unikt kvarter

De helt nye tegninger af kvarteret på Nordre Havnekaj. Byggeriet er her set fra hjørnet af Islandsgade og Grønlandsgade. Grafik: Milestone DG
Kulturarvsmasterplanen har været pejlemærket for arkitekterne under arbejdet med de cirka 75 nye byhuse på Nordre Havnekaj.

Kerteminde: Hvor mange altaner kan vende mod syd? Kan parkeringspladserne graves halvt ned i gården? Hvordan kan hele byggeriet åbnes op, så folk har lyst til at tage en smutvej ind mellem husene, når de skal ned til enden af Nordre Havnekaj?

Der er mange ender, der skal hænge sammen, og der bliver vendt mange ideer hos arkitektfirmaet Archidea, der sammen med direktør for Milestone DG, Jesper Schmitz, lige nu er i gang med at sætte sidste streg på Kertemindes nye bydel på Nordre Havnekaj.

- Vi er inde i en rigtig spændende proces, hvor vi gør os mange tanker hver eneste dag, om hvordan vi kan skabe et levende og velfungerende kvarter på Nordre Havnekaj, siger Jesper Schmitz.

Annonce

Borgermøde om Nordre Havnekaj

Onsdag 26. februar inviterer Kerteminde Kommune til borgermøde om udviklingen af Nordre Havnekaj.

Mødet vil finde sted på Kerteminde Byskole fra klokken 17-19.

På mødet vil Kerteminde Kommune fortælle om lokalplanen for området, og Milestone Development Group vil give et indblik i arbejdet med det kommende byggeri på Nordre Havnekaj.

Åbent miljø

Hver streg, der bliver sat i projektet, sker med et vågent øje på den kulturarvsmasterplan for området, som Østfyns Museer har udarbejdet, og de visioner Kerteminde Byråd har for udviklingen af området.

- Vi er meget taknemmelige for, at vi har den Kulturarvsmasterplan, for med den i hånden får vi mulighed for at byge et spændende miljø, der hænger sammen med Kertemindes historie, forklarer Jesper Schmitz.

- Et eksempel på, hvad Kulturarvsmasterplanen har identificeret som et godt byliv, er, at vi laver fortrapper på husene. Herved bliver boligerne gaden nærværende, og husene bliver ikke en mur ud mod havnen.

En anden ting, arkitekter har taget med fra Kulturarvsmasterplanen, er, at området skal være åbent og inviterende overfor folk, der ikke bor på Nordre Havnekaj.

- Derfor laver vi rigtig mange slipper og smøger, så byggeriet ikke bliver et adskilt miljø, men et sted, man har lyst til at opsøge og gå på opdagelse i, siger Jesper Schmitz.

- Det er vigtigt, at man føler, man er velkommen, og det er let at komme ind i gårdrummet.

80-120 kvadratmeter

Milestone DG kan bygge 7000 etagemeter, og på den plads har arkitekterne fundet plads til cirka 75 lejligheder, der bliver fra cirka 80 til 200 kvadratmeter på 2,5 etage.

- Der bliver ikke to lejligheder og huse, der bliver ens. Der kommer en variation i byggeriet, så det bliver et unikt kvarter, siger Jesper Schmitz, der sammenligner byggeriet med de små gader i Kerteminde indre by, hvor de enkelte huse også er meget forskellige.

For at skabe et ensartet udtryk, men forskellige huse, arbejder arkitekterne med fem-seks farver, der bliver gennemgående i bebyggelsen, forskellige døre, mange vinduestyper og kviste og gavle.

- Vi genbruger de gode redskaber, men sætter dem sammen på nye måder for hver bolig. Rammen er ens, men boligerne er forskellige, og kvaliteten er høj, siger Jesper Schmitz, der som inspiration har været rundt og se på byhuse i hele Danmark.

- Jeg har kigget på rigtig mange byhuse i Danmark, og jeg har ikke set noget, der er så interessant og har den kvalitet, som vi bygger på nordre havnekaj.

Inde i bebyggelsen kommer der er grønt gårdrum, der indbyder til ophold. Grafik: Milestone DG

Indflytning 2022

Kan arkitekterne så få alle altanerne til at vende mod syd?

Nej, det kan de nok ikke, men netop arbejdet med at få altanerne vendt rigtigt i hver eneste bolig er et eksempel på den omhu og omtanke, byggeriet bliver planlagt med.

- I mange byggerier smider man jo bare altanerne op, først på den ene side og så på den anden. Vi tænker hele tiden på, hvordan slutbrugeren skal bo i sin lejlighed. Derfor får alle husene enten en altan eller en terrasse, så man kan komme udenfor, og vi prøver at vende så mange som mulig mod lyset, mod syd.

Ved at bygge lejligheder fra 80-200 kvadratmeter håber Milestone DG, at de kan tiltrække forskellige aldersgrupper, så det nye kvarter får en blandet beboersammensætning.

- Vi skal have plads til mange forskellige typer beboere. Det være sig både familier, par og enlige, siger Jesper Schmitz.

Hvis alt går efter planen, begynder byggeriet i slutningen af i år, og de første byhuse er klar til indflytning i 2022.

Hver lejlighed eller byhus får egen terasse eller altan. Grafik Milestone DG
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce