Annonce
Fyn

De +60-årige sparker bold i forskningens navn: - Det er faktisk lidt vildt, hvor meget man kan mærke det

John Wozny er en af de ældre, der er med i forskningsprojektet. Han kan allerede efter fire uger mærke en forbedring i sin kondition. Foto: Nils Svalebøg
Det anslås, at over 10.000 personer i Danmark dyrker fodboldfitness. 20 af dem var tirsdag at finde i en sportshal på SDU, hvor de er med i et forskningsprojekt. Der er nemlig lutter gode ting at sige om motionsformen, der gavner både krop og sjæl.

Det er ikke umiddelbart til at se, men i en indendørs idrætshal på SDU bliver knogletætheden tættere, fedtprocenten lavere, muskelmassen højere og balancen bedre for de 20 fynboer, der træner i fodboldfitness.

Det sker stille og roligt i takt med, at forskningsprojektet 6-0! skrider frem. Projektet henvender sig til utrænede, det vil sige personer over 60 år, der ikke har dyrket regelmæssig motion de seneste to år. For fire uger siden gik 15 mænd og 5 kvinder i gang med et 12-ugers forløb, der består af to timers ugentlig træning.

Efter 20 minutters opvarmning, der især består af øvelser i par, er de klar til at træne. Og det er helt med vilje, at det kaldes at træne i stedet for at spille. Der er derfor heller ikke tale om den klassiske holdopstilling. Formålet er nemlig ikke, at de nyslåede motionister skal være i stand til at spille en hel fodboldkamp. Til gengæld skal de opnå en bedre fysik, der oftest også bringer mentale goder, såsom større overskud.

Annonce
Det var Vita Larsens mand, der så annoncen, hvor de søgte testpersoner. Både hun og manden er nu med i projektet. Foto: Nils Svalebøg

Spændende forskning

En af dem er 70-årige John Wozny. Han så en annonce i avisen her og skyndte sig at tilmelde sig. Faktisk var han den første, der tilmeldte sig forsøget. Han har som ikke-diabetiker tidligere deltaget i et lignende forsøg, der beskæftigede sig med diabetes og cykling.

- Det er spændende forskning, som jeg selvfølgelig gerne vil bidrage til. Men derudover er det jo godt for mig, og det er faktisk lidt vildt, hvor meget man kan mærke det. Jeg kan mærke, at konditionen bliver bedre. Til gengæld kan jeg også mærke, at jeg er øm i hele kroppen, griner han.

John Wozny betegner sig selv som fodboldfan, men ikke fodboldspiller. Kun når der er blevet sparket bold med børn og børnebørn. Om det bliver fodbold, han skal dyrke fremadrettet, ved han ikke, men holdes ved lige skal den forbedrede kondition.

Også 65-årige Vita Larsen er en del af projektet. Det var hendes mand, der også er med på holdet, der faldt over annoncen.

- Jeg sagde til ham, at det skulle han tage og gøre, men så læste jeg resten af artiklen færdig, og så var det jo altså også for kvinder, og så måtte jeg jo selv tage med, fortæller hun.

Hun betegner de to ugentlige træningsgange som værende sjove med hyggelige mennesker. Og så håber hun at ændre noget fedt til muskelmasse. Hun tror dog ikke, at hun vil fortsætte med at spille fodbold, når projektet er færdigt. Men hun og manden skal hver dag mindst gå 10.000 skridt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Hurtige fremgange

Når de 12 uger er gået, vil testpersonerne få målt kondition, blodtryk, hvilepuls, fedtprocent og muskelmasse, ligesom de skal igennem funktionelle test, hvor de blandt andet bliver testet i styrke og balance. Endeligt skal de svare på en række spørgsmål, der skal klarlægge deres generelle trivsel, overskud og velvære. Det skal sammenholdes med en kontrolgruppe bestående af 10 personer, som ikke har dyrket mere motion, end de plejer, i 12-ugers perioden.

Peter Krustrup, som er professor og forskningsleder, har efterhånden stået bag en hel del forskningsforsøg med motionsfodbold som afsæt og har erfaring med gode og hurtige resultater.

- Jeg forventer hurtig fremgang i kondition, fedtprocent og fysisk kapacitet. Og at de opnår en indre motivation på de 12 uger, der gør det muligt for dem at fortsætte, når projektet slutter, siger han.

Projektet er en del af et europæisk samarbejde, hvor også Finland, Skotland, Frankrig og Spanien deltager. Resultaterne landene imellem skal sammenlignes ved projektets afslutning.

Hver tirsdag og torsdag spilles der fitness fodbold i en idrætshal på SDU. Spillerne træner i en time af gangen. Foto: Nils Svalebøg
Fælles for alle dem, der er med i forskningsprojektet, er, at de er over 60, og at de i løbet af de seneste to år ikke har dyrket regelmæssig moderat til højintensitetsmotion. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce