Annonce
Indland

Dataforbruget på Roskilde Festival var historisk højt

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Gæsterne på Roskilde Festival slugte meget mobildata på at tjekke deres Instagram, oplyser teleselskabet 3.

Der blev ikke kun skruet op for musik og kolde fadøl under årets Roskilde Festival. Også festivalgæsternes dataforbrug blev skruet i vejret.

Det oplyser teleselskabet 3 i en pressemeddelelse.

Dataforbruget under festivalen var rekordhøjt hos 3. Således blev der brugt 87 terabyte, fra campingområdet åbnede lørdag den 29. juni, til festivalen sluttede søndag morgen den 7. juli.

Forbruget svarer ifølge teleselskabet til 1617 døgns uafbrudt streaming af Netflix i højeste kvalitet.

Det er en stigning på otte procent sammenlignet med sidste år.

Alene torsdag den 4. juli brugte 3’s kunder 14 terabyte data. Det er rekord for dataforbrug på én dag på Roskilde Festival.

Til sammenligning brugte 3's kunder 16,7 terabyte data på hele festivalen i 2014.

Særligt Instagram hittede blandt festivalgæsterne i år.

- Instagram er den app på festivalen, der trækker mest data, så når den er udfordret, har det en stor indvirkning på netværkstrafikken, siger Stefan Ring, der er ansvarlig for 3’s netværk på Roskilde Festival.

Han vurderer, at Instagrams Stories-funktion er en af årsagerne til, at app’en trækker ekstra meget data i år.

Netværket sladrer desuden om festivalgæsternes vaner, forklarer Stefan Ring.

- Der er altid en stor stigning i taleopkald hvert år om lørdagen, når folk løber ind på campingområdet. Vi ser en peak-belastning i masterne omkring indgangene, indtil folk er kommet på plads i deres lejr.

- Så begynder trafikbelastningen at fordele sig mere jævnt i området, hvor streaming af især musik står for store mængder datatrafik.

- Og når koncerterne for alvor går i gang om onsdagen, eksploderer belastningen på hele vores festivalnetværk, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce