Annonce
Danmark

Seks nedslag i uenighederne: Datacentre giver få job og koster i havvindmøller

Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Politikerne har besluttet, at 55 procent af dansk energi skal være vedvarende i 2030, og de nye datacentre udfordrer den målsætning og det danske elnet. Klimarådet og Datacenter Industrien har hver sit syn på de strømslugende centre, som rummer vores billeder og e-mails.

Elforbrug: Hvert nyt datacenter fylder godt med byggepladser på størrelse med 170 parcelhusgrunde, et par tusinde arbejdspladser i byggeperioden og derefter også forbruget af energi til de tusindvis af servere, som rummer vores facebook-opdateringer, emails og billeder i den digitale sky.

Kun i Vestdanmark er energiforsyningen dimensioneret til nye datacentre uden at sætte forsyningssikkerheden og stabilitet over styr, så tech-virksomhedernes informationslagre sætter infrastrukturen i Danmark på en prøve og vil ifølge Klimarådet påvirke hver danskers økonomi mange år frem. Omvendt mener brancheorganisationer, at de vil styrke dansk eksport og fremme grøn omstilling.

Annonce

1 Prisen er nye havvindmøller

Hvert nyt datacenter koster nyopførte vindmøller i dansk farvand. Folketingets partier besluttede med energiaftalen fra 2018, at Danmark i 2030 skal være forsynet med 55 procent vedvarende energi. Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Klimarådet vurderer i sin seneste analyse fra april, at datacentrene om 10 år vil have øget Danmarks elforbrug med 17 procent.

2 En udgift på 400 millioner om året

Datacentrene koster det danske samfund dyrt ifølge Klimarådets analyse, fordi vedvarende energi i 2030 stadig vil være dyrere end konventionelt produceret energi. Datacentrene betaler godt nok elpris, tariffer og elafgift for den strøm, de bruger. Men der er ifølge Klimarådets analyse stadig en ubetalt regning hvert år, som i 2030 når op på 400 millioner kroner i et scenarie. I et andet scenarie med færre datacentre bliver regningen 100 millioner kroner - i et tredje med flere centre lander udgiften på en halv milliard kroner om året.

3 Stor usikkerhed i prognosen

Apples aflysning af sit datacenter i Aabenraa og Facebooks nedadvendte tommel til projektet i Esbjerg giver store udsving i prognosen for energiforbruget de næste år. Konsulentfirmaet Cowi har for Energistyrelsen vurderet, at datacentrenes forbrug i 2030 kan spænde fra omkring 1 TWh til hele 10 TWh ( en terawatt-time er en million megawatt-timer, så det er rigtigt meget).

4 Kæmpe investering - få faste arbejdspladser

Facebooks datacenter i Odense giver i daglig drift 150 arbejdspladser til området. I byggeperioden dog job til omkring 2000 mennesker. Apples center ved Viborg giver også 150 faste arbejdspladser fra alt fra ingeniører til gartnere. Investeringen for tech-virksomheden er dog omkring seks milliarder kroner. Facebooks datacenter i Odense står i flere hundrede millioner dollars.

5 En løsning i grøn omstilling

Interesseorganisationen Data Industrien deler ikke Klimarådets bekymringer og mener ikke, at datacentrene stjæler grøn strøm. Ifølge direktør Henrik Hansen (som også er erhvervsdirektør i Viborgegnens Erhvervsråd) er det en bagvendt logik og svarer til at beskylde elbiler for det samme. "Men de skulle jo netop gerne aftage en masse grøn strøm i fremtiden. Datacentre er en del af løsningen og ikke et problem for den grønne omstilling. De er med til at lægge solid bund under de kæmpestore investeringer i vedvarende energi, ” argumenterer Henrik Hansen på foreningens hjemmeside.

Også Dansk Energi bakker op om den argumentation, hvor branchechef Kristine Grunnet ønsker flere centre i Danmark netop, fordi vindkraft fra Nordsøen kan dække vores energiforbrug 10 gange. Desuden vil tech-virksomhederne være med til at finansiere grøn energi, argumenterer hun.

6 Datacentre giver ny eksport

Ifølge Datacenter Industrien giver Apples og Facebooks nye centre Danmark store fordele med en ny vækstindustri med mulighed for eksport at grøn, dansk teknologi. Og det er med datacentre som med produktion af kød, at vi i Danmark kan producere mere klimavenligt end i andre lande.

“Vi bruger allesammen mere data, så der vil komme flere datacentre uanset hvad. I Danmark kan vi så udvikle dem med bæredygtig drift fremfor at drive dem med et kulkraftværk i andre lande. Her er også et potentiale, der kan sammenlignes med det danske eksporteventyr for vindmøller”, lyder argumentationen fra Henrik Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce