Annonce
Fyn

Data fra bilisters mobiltelefoner: Flere vil fravælge Storebælt, når Femern-tunnel åbner

Hvis tallene i en ny analyse af trafikken over Storebælt og videre til det nordlige Tyskland holder, vil Storebæltsbroen dagligt miste indtægter fra mellem 1507 og 1644 personbiler, når Femern-forbindelsen engang står klar. Arkivfoto: Michael Bager
En ny analyse baseret på mobildata peger på, at 1500-1600 bilister dagligt vil vælge Storebæltsbroen fra, når Femern-forbindelsen mellem Danmark og Tyskland står klar. Det er flere, end Sund & Bælt hidtil har forventet.

Storebælt: Hvor mange bilister vil vælge motorvejen ned over Falster og Lolland i stedet for hen over Fyn og ned gennem Jylland, når de skal til Tyskland? Det har flere prognoser forsøgt at give et svar på i forbindelse med den planlagte Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland, og det tyske rådgivningsfirma Intraplan har nu præsenteret en analyse, der forudsiger et større fald i biltrafikken over Storebælt, end Sund & Bælt tidligere har forudset.

Det skriver Ingeniøren.

Ved at sammenholde mobildata fra de trafikanter, der krydsede Storebæltsbroen i seks udvalgte uger i løbet af 2018, med mobildata fra trafikanter, der i de samme seks uger krydsede den dansk-tyske grænse, har Intraplan opgjort, at 626.364 personbiler årligt kører over Storebælt og fortsætter over grænsen til Tyskland. Kun få busser og lastbiler, som skal til Tyskland, kører også over Storebælt, skriver Intraplan i en note til opgørelsen.

Intraplan anslår, at op til 10 procent af bilerne kører til og fra områder i det nordlige Slesvig-Holsten tæt på grænsen til Danmark. Resten - mellem 550.000 og 600.000 bilister - forventes derfor at ville vælge at køre gennem Femern-tunnelen i stedet for at tage turen over Storebælt, Fyn og Jylland, når den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Lolland og Femern åbner.

Annonce

FAKTA Sådan er bilisternes mobildata blevet brugt

  • Telefonselskabet gemmer data om tidspunkt og placering (mobiltelefonmast), som registreres, når en telefon er tændt og bevæger sig rundt, og mobiltelefonselskabet anonymiserer data.
  • Herefter bearbejder mobilanalysefirmaet de anonymiserede data, hvor der dannes rejsekæder af de enkelte data, som summeres for 11 zoner i Danmark samt for, om en landegrænse er krydset på rejsen.
  • Man kan skille trafikanterne efter transportform, altså om de for eksempel benytter tog eller en anden transportform.
  • På den baggrund kan man opgøre, hvor mange rejser der er mellem de 11 zoner, og hvor mange der krydser en landegrænse. Dermed kan man ifølge Femern A/S opgøre antallet af togrejser og køretøjer, der må forventes at benytte Femern-forbindelsen i stedet for Storebælts-forbindelsen.

Kilde: Femern A/S

Skulle have været færdig sidste år

Hvis tallene holder, vil Storebæltsbroen dagligt miste indtægter fra mellem 1507 og 1644 personbiler - som imidlertid heller ikke vil bruge plads på den Fynske Motorvej. Det er et tab på 85-222 flere bilister om dagen, end Sund & Bælt selv forudså, efter brotaksten på Storebælt i 2017 blev sænket 25 procent.

Omvendt betyder prognosen muligvis, at Femern-forbindelsen vil kunne betales hurtigere end hidtil antaget. Da priserne blev sænket på Storebælt, var forventningen, at det ville koste Femern-forbindelsen 70 millioner kroner årligt, og det ville øge tilbagebetalingstiden for Femern-tunnelen fra 33 til 36 år.

Det var i september 2008, Danmark og Tyskland underskrev en traktat om byggeriet af en forbindelse over Femern Bælt. Dengang var intentionen, at forbindelsen skulle stå færdig i 2018, men byggeriet har mødt modstand fra blandt andre den tyske naturfredningsforening Naturschutzbund Deutschland.

Foreningen har anlagt retssag - og vundet den - i forbindelse med en udbygning af motorvej A20, der krydser A1, forbindelsesvejen fra Femern-tunnelen, og foreningen har sagt, at den også vil indbringe en miljøgodkendelse af tunnelprojektet for en domstol, og det kan have opsættende virkning.

I Danmark har forberedelserne til byggeriet af tunnelen været i gang i flere år, blandt andet med byggemodning af et område i Rødbyhavn med plads til den fabrik, som skal producere tunnel-elementerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce