Annonce
Indland

Danskernes bekymring for indvandring har aldrig været højere

Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Færre ønsker strammere udlændingepolitik, selv om bekymring over for indvandring aldrig har været højere.

Halvdelen af danskerne er bekymrede for indvandring. Bekymringen er steget markant siden 2011 og er i dag lige så høj som i det tidligere rekordår 1990.

Det viser en undersøgelse, Mandag Morgen har lavet i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.

- Halvdelen af befolkningen ser indvandring som en trussel. Det er markant højere, end det var i 2011, siger Jørgen Goul Andersen til Ritzau.

Undersøgelsen er lavet gennem 30 år. Forskere har stillet vælgerne det samme spørgsmål: Hvor enig elle uenig er du i synspunktet: Indvandringen truer vores nationale egenart.

Aldrig tidligere har en større andel erklæret sig enig. Det seneste højdepunkt for bekymringen over indvandrere blev målt i forbindelse med valget i 1990. I 2015 var der en næsten lige så stor, men ikke helt tilsvarende bekymring.

Danskernes bekymring er stigende, selv om antallet af asylansøgere er det laveste i ti år, flere indvandrere er kommet i job, og flere unge med indvandrerbaggrund får en uddannelse.

Men det har ikke fået danskerne til at se indvandring som en mindre trussel.

- Det kan dels skyldes, at alle de store partier har sagt, at indvandring er bekymrende, og dels at folk ikke synes, at integrationen er gået særlig godt, siger Jørgen Goul Andersen.

Undersøgelsen bygger på svar fra 5900 personer. Den viser også, at 27 procent ønsker en endnu strammere udlændinge- og asylpolitik.

33 procent mener, at stramningerne er passende. 28 procent mener, at stramningerne er gået for vidt.

Unge vælgere har et klart mere positivt syn på udlændinge og indvandring end ældre.

Det afspejler ifølge Christian Albrekt Larsen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, kløften mellem generationerne.

- De ældre er mere optaget af det nationale og det etniske end de unge, der er vokset op i en tid, hvor indvandrere er en naturlig del af hverdagen, siger Christian Albrekt Larsen til Mandag Morgen.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Mandag Morgens hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce