Annonce
Indland

Danskerne låner betydeligt flere digitale bøger

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix
Bibliotekerne er de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark, selv om flere danskere låner bøger digitalt.

En lydbog under opvasken eller en e-bog på smartphonen på vej på arbejde.

De danske bibliotekers digitale tjenester bliver flittigt brugt.

Der blev læst og lyttet til 3,8 millioner e-bøger og lydbøger i 2018, og udlånet af de digitale bøger steg med 26 procent fra 2017 til 2018.

Det fremgår af rapporten "Folkebiblioteker i tal 2018", som Slots- og Kulturstyrelsen stå bag og bygger på tal fra Danmarks Statistik.

Den stigende popularitet for bibliotekernes digitale tjenester skyldes den gode tilgængelighed, mener Jakob Heide Petersen, der er chef for Københavns biblioteker og bestyrelsesformand for eReolen.

- Vi bruger allerede en masse digitale tjenester på mobilen. Derfor tror jeg også, den nemme adgang til litteratur er afgørende, siger han.

Det er især lydbøger, danskerne gør brug af.

- Lydbøgerne er blevet et format, som danskerne har taget til sig, og det handler om, at man kan bruge litteraturen, mens man foretager sig alt muligt andet, og det passer nok godt ind i en travl hverdag, siger Jakob Heide Petersen.

Bibliotekerne tilbyder udlån af e-bøger og lydbøger gennem den fælles bogtjeneste eReolen.

Men det er ikke kun de digitale udlån hos bibliotekerne, der er populære hos danskerne.

De danske folkebiblioteker er med deres samlede besøgstal de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark i 2018.

Det er ifølge Jakob Heide Petersen, fordi bibliotekerne formår at skabe tilbud, der appellerer til en stor del af befolkningen.

- Bibliotekerne er et af de steder, hvor folk kan komme uden et ærinde. Et af de sidste uformelle mødesteder, hvor man kan komme og møde andre borgere, søge ny viden og være med i arrangementer, siger han.

I 2018 var der 37,6 millioner besøgende på landets folkebiblioteker, hvilket er et lille fald på to procent fra året før.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce