Annonce
Erhverv

Danskere i alle aldre handler som aldrig før på nettet

ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Tre af fire danskere køber varer på nettet, men en del oplever også problemer med leveringstid og teknik.

Det er blevet utroligt populært at handle over nettet, og herhjemme er der nu rekordmange, som handler varer online.

Ifølge Danmarks Statistik har 74 procent af befolkningen i løbet af de seneste tre måneder handlet på nettet.

Det er en pæn stigning i forhold til for ti år siden, hvor 50 procent gjorde det samme.

Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik, vurderer, at udviklingen kan hænge sammen med, at det er blevet meget nemt og bekvemt at handle på nettet.

- I Danmark er der en rigtig stor andel af befolkningen, der er i arbejde, og derfor er der mange, der ser det som en mulighed for at spare tid i en travl hverdag.

- Og så er udbuddet af varer blevet meget større. Eksempelvis er det blevet muligt at købe flere madvarer over nettet, siger Agnes Tassy.

I Europa er det kun briterne, der handler mere over nettet.

- I Danmark hænger udviklingen blandt andet sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU, fortæller Agnes Tassy.

Mere end hver tredje - 37 procent - som har handlet på nettet det seneste år, har oplevet problemer. Det er markant flere end tidligere. For ti år siden var det kun otte procent.

Problemer med leveringstid og teknik var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem, som internethandlende oplevede mindst.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce