Annonce
Udland

Danskere blander sig i brexit-protest i Londons gader

Simon Dawson/Reuters
Den danske del af Europabevægelsen er lørdag i London for at demonstrere mod brexit, der lørdag stemmes om.

Titusinder af protesterende borgere er lørdag gået på gaden i London med opråb til det britiske parlament, der på samme tid sidder i en langvarig debat i Underhuset om premierminister Boris Johnsons brexit-aftale.

Borgerne er samlet under en demonstration kaldet People's Vote March, der arbejder for en ny folkeafstemning om brexit og håber på, at Storbritannien alligevel bliver i EU.

Den danske gren af Europabevægelsen, der er for EU, har sendt tre medlemmer til London for at gå med i marchen.

Næstformand Jens-Kristian Lütken befinder sig derfor lørdag eftermiddag i menneskemængden.

- Vi er en lille gruppe på tre medlemmer fra Danmark, og vi marcherer gennem gaderne hen til parlamentet, hvor der så er taler. Men vi rykker os stort set ikke ud af flækken lige nu. Det tager tid at få så mange mennesker igennem.

- Vi er lidt mindre denne gang, end sidst vi marcherede. Jeg tror, at nogle lidt har opgivet håbet, fordi det jo er i dag, at der skal stemmes, siger han.

Flere af demonstranterne er midt på eftermiddagen nået frem til parlamentet, hvor de fra gaden kalder på en ny folkeafstemning.

Men Jens-Kristian Lütken understreger, at de føler sig en smule modløse.

- Jeg mødte et par fra Derby (by i midten af England, red.), og de var taget herned, fordi de følte, at de var nødt til at gøre et eller andet. Og demonstrationen er jo det, man kan gøre.

- De havde stemt, at Storbritannien skulle blive i EU, og de var chokerede over resultatet i sin tid. Nu ville de gøre noget lige her på falderebet, siger han.

Han forklarer, at mange af demonstranterne holder sig opdateret på situationen i Underhuset gennem Twitter, hvor nogle parlamentarikere skriver fra.

Parlamentet skal lørdag stemme om brexit-aftalen, som Boris Johnson har forhandlet på plads med EU's ledere.

Storbritannien er endegyldigt på vej ud af EU, hvis 320 af Underhusets medlemmer stemmer for aftalen.

Men den tidligere konservative parlamentariker Oliver Letwin, der er blevet smidt ud af partiet for at gå imod regeringen, har fremsat et ændringsforslag, der kan ændre på tidsplanen.

Det indebærer, at en endelig, parlamentarisk godkendelse af brexit-aftalen først sker, når den lovgivning, som er nødvendig for aftalen, er kommet sikkert gennem parlamentet.

Ændringsforslaget skal til afstemning lørdag og kan betyde, at afstemningen om Boris Johnsons aftale bliver udskudt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce