Annonce
Udland

Dansker skal være overborgmester i nordtyske Rostock

Bernd Wüstneck/Ritzau Scanpix
Claus Ruhe Madsen er den første person uden tysk statsborgerskab, der bliver overborgmester i en tysk by.

Søndag har flertallet af vælgerne i den nordtyske havne- og handelsby Rostock peget på en dansker som deres næste overborgmester.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Der er tale om danske Claus Ruhe Madsen, som i anden og sidste valgrunde vinder over sin modstander, tyske Steffen Bockhahn fra venstrepartiet Die Linke.

Dermed er Claus Ruhe Madsen den første person uden tysk statsborgerskab, der bliver overborgmester i en by i Tyskland.

Ved søndagens valg får danskeren 57,1 procent af stemmerne.

Han har stillet op som løsgænger, selv om flere partier i Rostock har spurgt, om han kunne tænke sig at stille op for dem.

Første valgrunde blev afholdt den 26. maj, og her var det også danskeren, der trak flest stemmer og placerede sig på en klar førsteplads.

Han fik dog ikke mindst halvdelen af stemmerne, hvorfor en ny valgrunde skulle til for at afgøre borgmestervalget.

46-årige Claus Ruhe Madsen er tilflytter og har boet i Rostock i 25 år, hvor han har en kæde af møbelforretninger.

Under valgkampen har han cyklet rundt på sin ladcykel for at møde borgerne, og han har delt såvel pølsehorn som strømper ud.

Godt tyve minutter før det endelige valgresultat forelå, lykønskede modstanderen Bockhahn danskeren med sejren. Her pegede Bockhahn blandt andet på Claus Ruhe Madsens valgkampagne som afgørende for sejren.

Rostock har cirka 200.000 indbyggere og ligger ud til Østersøen.

Politisk har Claus Ruhe Madsen især fokus på miljøet, erhvervslivet og digitalisering.

Han vil modernisere Rostock, som ifølge ham "hænger fast i fortiden". Han vil blandt andet renovere havneområdet ud til Østersøen og arbejde for bedre kollektiv trafik og flere cykelstier.

Under valgkampen har Claus Ruhe Madsen bemærket, at det har skabt en vis interesse blandt vælgerne, at han kommer fra Danmark.

- Jeg kan mærke, at mange synes, det er spændende, at jeg er dansk. Danskere er ofte lidt mere pragmatiske, har han tidligere sagt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce