Annonce
Udland

Dansker i røg-tåget San Francisco: Det er lidt klaustrofobisk

Et satellitbillede fra Californien viser, hvordan røgen fra skovbrandene i den nordlige del af delstaten har bevæget sig ned over blandt andet storbyen San Francisco.

Masker og luftfiltre bliver revet væk i San Francisco, der er forvandlet til verdens mest luftforurenede sted.

Indbyggerne i storbyen San Francisco hamstrer luftfiltre og masker, efter at røgen fra store skovbrande flere timers kørsel nord for byen er drevet ind over byen og ligger som en grå dyne over millionbyen.

Det fortæller Joachim Majholm, der er medejer af restauranten Kantine, som laver dansk mad.

- Det er helt ekstremt og meget overraskende, siger han.

- Alle skoler er lukket i dag, så alle børn er hjemme. Der ligger en tyk, tyk dis. Det er vi vant til, for der er meget tåge i San Francisco, men det her er en anden slags. Du kan mærke den i øjnene og i halsen og alle steder.

- Folk er desperate for at få de her masker og luftfiltre, som derfor er helt væk. Selv om man har det, er det stadig ubehageligt at være indendørs. Husene er bygget pivåbne. Og man går jo ikke ud. Kun hvis man virkelig skal.

Røgen stammer fra de skovbrande i den nordlige del af Californien, hvor mere end 60 mennesker er omkommet og flere hundrede er savnet, efter flammerne har raseret mindre byer.

I San Francisco viser målinger af luftkvaliteten, at røgen har gjort byen til det mest forurenede sted på Jorden netop nu.

Ifølge Joachim Majholm er aktiviteten i byen dalet, i takt med at luften er blevet tykkere.

- Vi har jo en restaurant, og vi kan mærke, at folk holder sig indendørs. Der er ingen trafik. Jeg kender mange, der har booket en flyrejse eller taget deres bil og er rejst væk, siger han.

- Jeg er gammel ryger. Det føles, som når man vågnede, morgenen efter man havde røget 20 smøger. Man er helt tør i halsen. Det kradser. Det ændrer også ens stemme. Min søn vågnede i går og kunne næsten ikke snakke.

I starten har Joachim Majholms familie forsøgt at forholde sig rationelt og roligt til den dårlige luft.

- Vi har ignoreret det en lille smule og tænkt, at det går nok væk. Men i går fik jeg en lille smule panik på. For nu var det meget ubehageligt at kunne mærke det så meget, siger han.

- Og så fornemmelsen af at man ikke kan få fat i noget som helst. Jeg fik fat i en pakke af de sløveste masker, der sikkert ikke hjælper. Når man har haft dem på et kvarter, kan man se, at de er helt mørkegrå, der hvor man ånder ind.

- Det føles en smule klaustrofobisk.

Ifølge Joachim Majholm lyder de lokale prognoser, at der først kommer noget tiltrængt vind over byen i slutningen af weekenden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce