Annonce
Udland

Dansker fører belgisk valgkamp for plads i EU-Parlamentet

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Volt, der ønsker mere EU, er ikke opstillingsberettiget i Danmark, men har en dansk kandidat i Belgien.

Om tre uger står de danske vælgere i kø på skoler og rådhuse for at sætte kryds og vælge 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Men det kan ende med 15 danskere i parlamentet, selv om chancen er lille.

En firhjulet dagsrejse mod sydvest drøner en dansker med politiske EU-ambitioner rundt til debatter og andre valgarrangementer.

Kathrine Richter stiller op for den belgiske afdeling af den proeuropæiske bevægelse Volt Europa sammen med fem andre.

Partiet, der ikke blev opstillingsberettiget i Danmark, har flere udenlandske kandidater i Belgien. Richter er nummer fire på listen, som er ordnet mand, kvinde, mand, kvinde.

- Jeg ville ikke sidde her, hvis jeg ikke troede på det. Jeg har fået fri fra mit arbejde og er flyttet herned for at føre fuldtidskampagne op til valget. Er det hårdt? Selvfølgelig er det hårdt. Det skal det også være, siger hun.

På en halv time når den hurtigsnakkende historiker at vende Murens fald, populisme, den omstridte gasledning Nord Stream 2 og meget mere.

Helt kort kan holdningerne opsummeres til, at EU's medlemslande sammen skal løse Europas kriser.

Det er mere union og mindre nationalstat. Dermed går Volt imod strømmen.

En række højrepartier i Europa ser ifølge målinger ud til at vinde mange pladser ved EU-valget på at hejse nationalflaget og pakke de blå EU-flag med de gule stjerner væk.

Volt har opstillet 150 kandidater i otte EU-lande. I Danmark lykkedes det ikke at samle underskrifter nok. De var meget langtfra, erkender Richter.

Men den 37-årige historiker, som har taget fri fra sit arbejde på en ambassade i København, håber, at det kommer senere.

- Jeg tror, at der er en helt naturlig tøven. Man vil gerne se det an, siger hun.

Den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet var et af de politiske vendepunkter, der fik Kathrine Richter til at vælge denne politiske vej.

Det hele er lidt lettere i Belgien, da Volt allerede har deltaget i et lokalvalg, og der er større international bevågenhed, mener hun.

Selvforståelsen i Danmark er ifølge historikeren, at man føler sig som et lille land, og man vurderer chancen for indflydelse i EU som lille. Derfor bliver der "trykket lidt på EU-bremsen".

- Vi bør vende retorikken om, så vi ikke er bange for at miste. Vi skal i stedet lancere alle vores gode idéer i fællesskabet, siger hun.

Sker det, vil danskerne i højere grad engagere sig, da de dermed "vil kunne genkende sig i EU", mener hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce