Annonce
Udland

Dansker fører belgisk valgkamp for plads i EU-Parlamentet

John Macdougall/Ritzau Scanpix
Volt, der ønsker mere EU, er ikke opstillingsberettiget i Danmark, men har en dansk kandidat i Belgien.

Om tre uger står de danske vælgere i kø på skoler og rådhuse for at sætte kryds og vælge 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Men det kan ende med 15 danskere i parlamentet, selv om chancen er lille.

En firhjulet dagsrejse mod sydvest drøner en dansker med politiske EU-ambitioner rundt til debatter og andre valgarrangementer.

Kathrine Richter stiller op for den belgiske afdeling af den proeuropæiske bevægelse Volt Europa sammen med fem andre.

Partiet, der ikke blev opstillingsberettiget i Danmark, har flere udenlandske kandidater i Belgien. Richter er nummer fire på listen, som er ordnet mand, kvinde, mand, kvinde.

- Jeg ville ikke sidde her, hvis jeg ikke troede på det. Jeg har fået fri fra mit arbejde og er flyttet herned for at føre fuldtidskampagne op til valget. Er det hårdt? Selvfølgelig er det hårdt. Det skal det også være, siger hun.

På en halv time når den hurtigsnakkende historiker at vende Murens fald, populisme, den omstridte gasledning Nord Stream 2 og meget mere.

Helt kort kan holdningerne opsummeres til, at EU's medlemslande sammen skal løse Europas kriser.

Det er mere union og mindre nationalstat. Dermed går Volt imod strømmen.

En række højrepartier i Europa ser ifølge målinger ud til at vinde mange pladser ved EU-valget på at hejse nationalflaget og pakke de blå EU-flag med de gule stjerner væk.

Volt har opstillet 150 kandidater i otte EU-lande. I Danmark lykkedes det ikke at samle underskrifter nok. De var meget langtfra, erkender Richter.

Men den 37-årige historiker, som har taget fri fra sit arbejde på en ambassade i København, håber, at det kommer senere.

- Jeg tror, at der er en helt naturlig tøven. Man vil gerne se det an, siger hun.

Den britiske folkeafstemning om EU-medlemskabet var et af de politiske vendepunkter, der fik Kathrine Richter til at vælge denne politiske vej.

Det hele er lidt lettere i Belgien, da Volt allerede har deltaget i et lokalvalg, og der er større international bevågenhed, mener hun.

Selvforståelsen i Danmark er ifølge historikeren, at man føler sig som et lille land, og man vurderer chancen for indflydelse i EU som lille. Derfor bliver der "trykket lidt på EU-bremsen".

- Vi bør vende retorikken om, så vi ikke er bange for at miste. Vi skal i stedet lancere alle vores gode idéer i fællesskabet, siger hun.

Sker det, vil danskerne i højere grad engagere sig, da de dermed "vil kunne genkende sig i EU", mener hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Nu bliver øl rationeret

1995 Musikkorps Fyn er et lille orkester med 16 musikere og en dirigent, men dets betydning for øens musikliv er så stor, at kulturrådmand Søren Møller (K) kalder det en katastrofe, hvis politikerne i Folketinget beslutter at nedlægge eller flytte korpset. Rådmanden vil gå til forsvarsminister Hans Hækkerup med en melding om, at uanset hvad der sker med Odense Kaserne og det militære område i Højstrup, bør det militære musikkorps bevares på Fyn. De professionelle musikere i korpset fungerer i stor udstrækning som instruktører og lærere for amatørmusikere, og derfor vil det fynske musikliv ikke blot gå glip af korpsets koncerter men også uddannelse, hvis militærmusikken får marchordre. 1970 Restauratør Peter Poulsen, Varbjerg Strand, må være en af de mest tålmodige mænd på Fyn. Siden han i 1932 overtog sin sommerrestaurant, har han troligt – og med passende mellemrum - søgt spiritusbevilling. Og efter samfulde 38 års tørstige venten er hans stedsegrønne håb nu gået i opfyldelse. For nylig lod myndighederne ham forstå, at bevillingen ville komme, hvis han foretog visse moderniseringer. Det er nu sket, og Peter Poulsen har fået sin bevilling i hus. Stor er hans glæde, og glade bliver beboerne i egnens 400 sommerhuse og de mere flygtige turister formentlig også. Restauratør Poulsen belønnede sig selv for mange års venten med etablissementets første udskænkede ”mandeøl”. 1945 Der har som bekendt længe været øl-rationering, men dog ikke strengere, end at det kunne lykkes at få bryggerierne til at forbarme sig over folk, der skulle have familiefester, så der kunne falde en lille ekstraration af. Men det gælder ikke længere – i hvert fald ikke for Albani Bryggeriernes vedkommende. I en annonce i disse dage gør man opmærksom på, at bryggeriernes nye salgsbegrænsninger, der blev indført 1. marts, gør det nødvendigt, at de givne rationer ikke overskrides under nogen form. Såvel Albani Bryggeriet som Slotsbryggeriet vil ud over de rationer, der ved begyndelsen af hver måned tildeles kunderne, således ikke kunne give ekstraleverancer, hverken af øl eller mineralvand.

Middelfart

Borgmester med lokal coronastatus: Der arbejdes på genåbninger, og hjemsendte sættes til andre opgaver

Annonce