Annonce
Indland

Dansker får toppost i Menneskerettighedsdomstolen

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix
Jon Fridrik Kjølbro er valgt som vicepræsident for domstol i Strasbourg. Han kaldes ekstremt dygtig og skarp.

Den danske jurist og dommer Jon Fridrik Kjølbro er blevet valgt som vicepræsident for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Han er blevet valgt for en periode på tre år og skal påbegynde arbejdet den 1. januar 2020.

Det skriver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en pressemeddelelse.

Og det er en stor og betydningsfuld post for en dansk dommer at få, mener Jonas Christoffersen, der er direktør i Institut for Menneskerettigheder.

- Man bliver kun vicepræsident i Menneskerettighedsdomstolen, hvis man har kollegernes tillid. Så det er et udtryk for, at de andre dommere ved domstolen betragter ham som en helt usædvanlig dygtig dommer.

- Titlen gør også en forskel, fordi der internt i domstolen vil være en forståelse af, at når vicepræsidenten taler, så lytter man mere. Derfor får hans juridiske tanker mere gennemslagskraft med den her titel, siger han.

Jon Fridrik Kjølbro er 52 år og har færøske aner. Siden 2014 har han været Danmarks dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Tidligere i karrieren har han arbejdet med menneskerettigheder ved Justitsministeriet og været dommer i Københavns Byret og Østre Landsret. Også ved retten i Torshavn har han afgjort sager.

Han står bag bogen "Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for praktikere".

For et par år siden blandede han sig i den offentlige debat om Danmarks forhold til menneskerettighedsdomme.

Kjølbro mente ikke, at Danmark benyttede sig af muligheden for at påvirke dommerne ved domstolen.

- Hvis man er tavs i verserende sager, så afskærer man sig muligheden for at have indflydelse, udtalte Jon Fridrik Kjølbro til Politiken.

Det er ikke første gang, at en dansker bliver vicepræsident i Menneskerettighedsdomstolen. Også Kjølbros forgænger, Peer Lorenzen, bestred posten.

Og det er godt for Danmark igen at have en vicepræsident, understreger Jonas Christoffersen.

- Jeg kender ham som en ekstremt dygtig dommer. Han er helt usædvanligt godt orienteret i menneskerettighedsdomstolens praksis. Han er grundig, skarp, præcis og en god lytter.

- Han er på alle måder en virkelig god repræsentant for de danske domstole, siger han.

Menneskerettighedsdomstolen består af en dommer fra hver af de 47 lande, der har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ligger i den franske by Strasbourg. Den blev etableret i 1959.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce