Annonce
Indland

Danske unges drukkultur starter på ungdomsuddannelserne

free/Free
Vidensråd foreslår stop for salg af hård spiritus til gymnasiefester og vil hæve aldersgrænsen for alkohol.

Danske unges alkoholforbrug stiger markant, når de begynder på en ungdomsuddannelse. Det er især, når unge starter på gymnasiet, at alkoholforbruget stiger.

Det viser en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse etableret af TrygFonden og Lægeforeningen.

Op til hver femte i alderen 15-20 år overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkohol. Det er mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.

Ifølge Janne Tolstrup, der er professor ved Statens Institut for Folkesundhed, skyldes de mange genstande det sociale fællesskab og den vedvarende alkoholkultur, der er på gymnasierne.

- Unge drikker ikke så meget mere i folkeskolen, men når de begynder på gymnasiet, så sker der et drastisk hop, og det har nok noget at gøre med den alkoholkultur, der er på gymnasierne.

- Alkohol er et centralt element på ungdomsuddannelserne. Det er for eksempel sociale arrangementer, gymnasiefester og udflugter, der får eleverne til at drikke mere, siger hun.

Undersøgelsen viser, at det gennemsnitlige alkoholindtag i forbindelse med seneste gymnasiefest var 7,3 genstande blandt piger og 10 genstande blandt drenge i 2014.

Særligt blandt de 13-16-årige er debutalderen for at drikke alkohol blevet højere.

- Man kunne sætte nogle rammer på ungdomsuddannelserne og ændre lidt på alkoholkulturen. Man bør måske ikke sælges hård spiritus i form af shots i baren. Det kunne være nok blot at sælge øl til gymnasiefesterne, siger Janne Tolstrup.

- Og ellers kunne man hæve aldersgrænsen til 18 år i butikkerne. For lige nu er alkohol meget nemt og billigt at få fat på for de unge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce