Annonce
Erhverv

Danske unge vil ikke arbejde med svin: Der mangler folk til at overtage produktioner

Seges, landbrugets videncenter, har i starten af måneden været ude med en analyse, der rapporterer om store økonomiske udfordringer for de danske svineproducenter. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Det er et stort problem for arbejdskraften og produktionen ifølge formanden for Danske Svineproducenter, der beretter om lukkede produktioner som følge. Et scenarie, flere kilder genkender.

På den fynske skole, Dalum Landbrugsskole, er der i alt ti studerende, der specialiserer sig i svin. Fem på lederuddannelsen. De resterende fem går på 2. hovedforløb på landmandsuddannelsen. Det er tal, der vækker bekymring hos formanden for Danske Landbrugsskoler.

- Det har været faldende i en årrække. Optimalt set burde der være minimum 80 med speciale i svin på landsplan bare på lederuddannelsen. Nogle glider over i andre brancher, nogle vil ikke være selvejere. Hvis det kun drejer sig om ti, betyder det, at det bliver meget svært at få nogle til at overtage svineproduktionerne, siger Jens Munk Kruse og fortæller, at det allerede er et stort problem.

Det er nemlig ikke kun på Fyn, at de unge ikke vil arbejde med svin. I 2017 var der på landsplan 160 landbrugsstuderende på 2. hovedforløb, der havde svin som speciale. I 2018 er det tal faldet til 93 studerende i hele landet. Det svarer til et fald på 42 procent. Også på landbrugsskolernes lederuddannelse siger få unge ja til en fremtid med svin i hverdagen. I år er der 15. Det er fem færre end i 2017. Tallet har også været faldende på landsplan i en årrække ifølge formanden.

Det er noget, de fynske svineproducenter mærker, fortæller Jan Brochstedt, der er chefkonsulent hos Centrovices svinebrug-afdeling.

- Der mangler dansk, kvalificeret arbejdskraft på de fynske svineproduktioner, siger han.

Annonce

Det skal du vide om uddannelsen

I Danmark er der 940, der studerer til landmand. De tal dækker over alle elever tilsammen - grundforløb og hovedforløb.Tallene kan forekomme højere, da der i opgørelsen ikke er tal med for to skoler, hvor det også er muligt at læse til landmand.

På 2. hovedforløb skal eleverne vælge mellem planter, kvæg og svin. På landsplan er der 451, der er på deres hovedforløb.

Lederuddannelsen, også kaldet agroøkonom, er en valgfri forlængelse af landmandsuddannelsen. De bliver blandt andet undervist i økonomi, innovation og ledelse.

Tallene for unge, der specialiserer sig i svin, er oplyst af Danske Landbrugsskoler.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk og Danske Landbrugsskoler

Har ført til lukkede produktioner

Det er de fynske producenter ikke ene om at mangle. En analyse, der blev offentliggjort tidligere på året af Seges, der fungerer som videnscenter for landbruget, konkluderer, at der allerede er problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft i hele landet. I første halvår af 2010 manglede 2,2 procent af alle landmænd kvalificeret arbejdskraft. I første halvår af 2018 er tallet steget til 22,3 procent. Og det er særligt inden for svineproduktion, at det er et problem.

I analysen fra Seges beretter mere end hver femte landmand også, at de frygter for nedgang i produktionen. For nogle har det allerede medført lukning af deres svineproduktioner, fortæller formanden for Danske Svineproducenter, der kalder det "et stort problem for arbejdskraften og produktionen".

- Det er en konsekvens af, at der mangler unge på uddannelserne. Det er særligt et problem, at der næsten ikke er nogen, der tager lederuddannelsen. Det har givet mangel på mellemledere, driftledere og nogle til at overtage produktionerne, siger Torben Hauskov og erkender, at de dog kan bruge udenlandsk arbejdskraft, men påpeger, at det også er blevet sværere at finde.

Det billede genkender formanden for Danske Landbrugsskoler, der også beretter om kendskab til lukninger. Hos Seges er det ikke noget, der undrer Rikke Svarrer, der er projektchef med landbrugsskoler som specialområde.

- Det har været faldende markant i flere år, så de har sindssygt svært ved at skaffe arbejdskraft. Særligt ledere. De kan simpelthen ikke skaffe dem. Det giver problemer ved generationsskifte, fordi det kan være rigtig svært at finde nogle til at overtage, siger hun.

Det er et marked med meget store produktioner. Landmænd lukker, fordi der er et mættet marked, der får priserne for svin til at falde. Samtidig ser man en forbrugeradfærd, hvor der bliver mere fokus på mindre kød. Hvorfor er det så nødvendigt med flere elever?

- Vi eksporterer omkring 95 procent af produktionen, så det er en lille andel, der går til det danske marked. Vi kan se, hvor utroligt vigtigt det er for arbejdskraften derude, at det er dygtige og kvalificerede folk, siger Rikke Svarrer og forklarer, at lukninger og nedgang i produktionen kan koste Danmark penge.

Dårligt image er årsag

Men selvom det er et marked med stor eksport og anerkendelse fra udlandet, er det et erhverv, der er forbundet med et dårligt image. Sådan lyder forklaringen på elevflugten fra formanden for Danske Landbrugsskoler.

- Imagemæssigt står svinebranchen ikke særlig stærkt i Danmark. Grise er ligesom fyfy. Der er ikke mange gode historier derude. Det har også indflydelse, at det er et presset erhverv. Hvorfor gå ind i en branche, hvor du kan se, at økonomien er enormt presset?, siger Jens Munk Kruse.

Den samme oplevelse har formanden for Danske Svineproducenter. Han erkender dog, at de ikke selv har gjort nok.

- Vi har været for dårlige til at sælge branchen. Hvis man er er ung og vil arbejde med svin, tror jeg, at en del ender med at vælge noget andet, fordi der er stor negativitet omkring branchen, siger Torben Hauskov.

Og det er noget, der skal ændres ifølge de to formænd. Og det, har Jens Munk kruse en tiltro til, vil lykkes.

- Vi har i flere år forsøgt at tiltrække elever ved at være til stede på messer, komme ud og fortælle om erhvervet og de gode historier. Vi bruger også SoMe for bedre at ramme de unge, siger formanden for Danske Landbrugsskoler.

Men når du ser på de her tal, der viser et fald igennem flere år og markant fra 2017 til 2018, hvor optimal mener du så, at den indsats har været?

- Jeg tror på, vi nok skal få ændret det, siger Jens Munk Kruse.

Jannik Dam og Maria Schmidt Larsen er svineelever, og de efterspørger ændringer i branchen. Det kan du læse om her.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce