Annonce
Erhverv

Danske pensionsselskaber stopper investeringer i skattely

Gary Hershorn/Reuters
En række pensionsselskaber afstår fra nye investeringer i skattelyet Caymanøerne efter EU-sortlistning.

Når danskernes pensionspenge skal investeres i infrastruktur, ejendomme og skove, sker det indimellem i selskaber med adresse på Caymanøerne.

Annonce

Men nu vil en lang række pensionsselskaber stoppe med nye investeringer. Det skriver Information.

Det sker, efter at EU i tirsdags besluttet at sætte øgruppen på sin sorte liste over skattely.

Informations rundspørge omfatter 11 danske pensionsselskaber.

Ti selskaber oplyser, at de fremover vil afholde sig fra at foretage nye investeringer i for eksempel infrastruktur, ejendomme og skove via selskaber, der har adresse på Caymanøerne. Danica Pension meddeler, at man vil tage sagen op til genovervejelse.

- Så længe EU mener, at Cayman skal være blacklistet, vil vi ikke lave nye investeringer der, siger ATP's skattechef, Lars Toft, til Information.

Det er et åbent spørgsmål, hvor længe Caymanøerne vil stå opført på EU’s sortliste.

Tidligere har det eksempelvis affødt kritik, at Bermuda blev taget af listen efter bare nogle få måneder.

Men foreløbig får tiltaget mærkbar betydning for pensionsselskabernes måde at investere på. For ligesom andre investorer har de benyttet sig af Caymanøerne i stor stil. Eksempelvis havde ATP i 2019 investeret omkring 23,6 milliarder kroner i selskaber i øgruppen.

På linje med andre pensionsselskaber understreger ATP over for Information, at de ikke har haft nogen skattemæssig fordel af at investere gennem øerne, men har gjort det, fordi "mange internationale fonde vælger at placere sig her".

Ikke desto mindre får pensionsselskaberne kritiske ord med på vejen fra organisationen Oxfam IBIS.

Den henviser til, at Caymanøerne er nummer ét på listen over skattely hos organisationen Tax Justice Networks.

- Kriterierne på EU's skattelyliste er alt for svage. For det første undtager man en række europæiske lande på listen - herunder Luxembourg - der er kendt som et skattely, siger Christian Hallum, der er er skattespecialist hos Oxfam Ibis.

- Desuden er lande med en selskabskat på nul procent ikke nødvendigvis på listen, fordi det i sig selv ikke er nok for EU. Det gør listen slap, siger han til Ritzau.

ATP's skattechef, Lars Toft, afviser, at pensionsselskabet skulle have gjort noget forkert ved tidligere at have investeret gennem Caymanøerne.

- Det væsentlige for os er, at vi ikke indgår i investeringsstrukturer, der gør brug af aggressiv skatteplanlægning. EU-listen er bare en af de mange faktorer, vi kigger på, siger han til Information.

Ingen af de pensionsselskaber, Information har været i kontakt med, ønsker på nuværende tidspunkt at skille sig af med deres eksisterende investeringer.

Flere peger på, at det vil give store tab for pensionsopsparerne at sælge investeringerne.

/ritzau/

Link til artikel på Information
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce