Annonce
Fyn

Danske Patienter om pårørenderåd: - Det er lidt uklart, hvad man vil med det

Det bør være pårørende og patienter, der sidder i et pårørende- og patientråd, mener direktør i Danske Patienter Morten Freil. Med regeringens nye sundshedsreform er der lagt op til, at alle (og enhver) kan vælges ind i rådene. Foto: Scanpix
Paraplyorganisationen Danske Patienter glæder sig over, at regeringen med de nye patient- og pårørenderåd vil inddrage mennesker med reel erfaring i beslutningsprocesserne på området. Men organisationen er skeptisk over for, at enhver kan vælges til rådene. - Vi har brug for patienter og pårørende, ikke bare borgere med interesser inden for sundhedsområdet, siger direktør Morten Freil.

Regeringen og Dansk Folkeparti blev tirsdag enige om en sundhedsaftale, der erstatter regionsrådene med 21 nye sundhedsfællesskaber.

Inden for hvert af sundhedsfællesskabernes geografiske område skal der vælges et patient- og pårørenderåd, som skal deltage i arbejdet i sundhedsfællesskaberne. Rådet vil blive hørt i forhold til udvalgte større beslutninger og få mulighed for at tage emner op til drøftelse, fremgår det af aftalen.

Det glæder flere patientorganisationer, heriblandt Danske Patienter.

- Grundlæggende er det positivt, at regeringen har fokus på at inddrage pårørende og patienter. Det er dokumenteret, at når man inddrager denne gruppe med erfaring og ekspertviden inden for sundhedsvæsenet, så træffer man bedre beslutninger, lyder det fra direktør Morten Freil.

Men han undrer sig dog over, at alle kan vælges ind.

- Man har med reformen lagt op til, at også borgere med interesser inden for sundhedsvæsenet kan blive valgt og ikke kun de mennesker, der har reel erfaring. Det er uklart for os, hvad man så vil med det. Er det et borgerråd eller et pårørende- og patientråd? Vi skal have fundet en måde at sikre, at det reelt er patienter og pårørende, der bliver valgt ind i rådene, for det er dem, vi har brug for, siger han.

Annonce

En tand mere autoritet

Den del bekymrer dog ikke direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

- Så længe man gør det klart, hvorfor man stiller op, og hvilken baggrund man har, så er det helt fint med os. Og vi er glade for, at man nu har formaliseret inddragelsen af patienter og pårørende, siger han.

Organisationen havde dog gerne set, at der ikke kun var tale om en rådgivende instans.

- Det havde givet rådene en tand mere autoristet, hvis de havde en reel indflydelse. Så ville man for alvor tage dem seriøst, siger han.

Det generer til gengæld ikke Danske Patienter - tværtimod.

- Det er politikerne i Danmark - de folkevalgte - som skal træffe beslutninger her i landet. Det er ikke hverken patienter, pårørende eller andre, der skal gøre det, lyder det fra direktør Morten Freil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce