Annonce
Udland

Danske Lea i Barcelona: Tristhed og kampånd præger byen

Pau Barrena/Ritzau Scanpix

Ni separatistlederes fængselsdomme efterfølges af store protester i Barcelona. Danske Lea er med på gaden.

Den spanske storby Barcelona har mandag været fyldt med farverige bannere, og gaderne har runget af hujen og kampsang.

Stemningen har været trist, men kraftfuld i den catalanske hovedstad.

Sådan beskriver 34-årige Lea Beliaeva Bander de demonstrationer, som har fundet sted i byen, og som hun selv har deltaget i.

Hun er cand.mag. i spansk og bosat i Barcelona, hvor hun arbejder som lærer. Hun har både holdt foredrag og skrevet artikler om den spanske region Catalonien.

Protesterne i Barcelona kommer i kølvandet på, at ni separatistledere mandag formiddag blev idømt i alt 100 års fængsel for en løsrivelseskampagne i regionen.

- Der har været meget tristhed og harme, men alt handler om, at kampen fortsætter.

- Folk har råbt, hujet og sunget sange, men der har ikke været en aggressiv tone, siger Lea Beliaeva Bander.

Hun forklarer, at de store veje ud af Barcelona har været spærret, fordi demonstranterne kom gående.

- Min oplevelse var, da vi gik ud af byen, at folk respekterede, at man gik på motorvejen. Der blev dyttet i solidaritet, lyder det.

Under uafhængighedsafstemningen i 2017 forsøgte demonstranter at forstyrre trafikken ved blandt andet at sætte sig på togskinner, forklarer Lea Beliaeva Bander.

Derfor har politiet været til stede på togstationerne i dagene op til mandagens afgørelse.

I stedet satte mange demonstranter kursen mod lufthavnen i Barcelona, El Prat, for at få udlandets opmærksomhed og besværliggøre trafikken.

Det nationale politi er til stede i lufthavnen, men politiet er langtfra populært hos det catalanske folk ifølge den 34-årige dansker.

Frygten for politivold i Barcelona har derfor været stor.

- Der er meldinger om, at politiet har brugt knipler og tåregas mod demonstranterne, men det virker, som om politiet forsøger at skabe et billede af at være mere rolige, selv om de ikke nødvendigvis er det.

- Det hænger dels sammen med det forestående valg, og dels fordi omverdenen ser med i disse dage, lyder det.

10. november skal spanierne til parlamentsvalg for fjerde gang på fire år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce