Annonce
Indland

Danske læger overvejer at sætte fødende i gang tidligere

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Danske fødselslæger vil se på, om man skal sætte fødsler i gang, hvis en gravid går en uge over termin.

Når gravide kvinder er gået to uger over deres termin, bliver de i dag anbefalet at få sat fødslen i gang, men i fremtiden kan det allerede være efter en uge.

Danske fødselslæger vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på, om en uge fremover skal være grænsen. Det skriver DR.

Det er de danske fødselslæger forening - Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi - der har nedsat gruppen.

- Den viden, vi har nu, synes vi peger i retning af, at vi skal ændre på vores vejledning, siger formand Hanne Brix Vestergaard til DR.

Hun henviser blandt andet til et svensk studie, der sidste år blev afbrudt, fordi seks børn døde, efter at deres mor var mere end to uger over termin.

I Sverige er anbefalingen allerede ændret, så kvinderne anbefales at gå i gang med fødslen, når terminen er overskredet med en uge.

Det er ifølge DR omkring hver femte af alle gravide, der ikke har født, når de er gået en uge over termin.

I Danmark bliver cirka 15.000 gravide hvert år sat i gang med deres fødsel. Hvis grænsen bliver sat ned til en uge, vil tallet stige med omtrent 4500.

To forskere fra Aarhus Universitet - Rikke Damkjær Maimburg og Eva Rydahl - mener ikke, at tidligere fødsler er den rette vej at gå.

De vurderer ikke, at det vil give færre dødfødsler og siger til DR, at det kan give komplikationer for både mor og barn, fordi der er en række bivirkninger ved den medicin, man tager for at sætte gang i fødslen.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi skal nu ansøge Sundhedsstyrelsen om at nedsætte arbejdsgruppen. Tidligst i slutningen af 2020 vil eventuelle nye anbefalinger være klar.

/ritzau/

Annonce
Link til historie på DR
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce