Annonce
Fyn

Danske juletræer på kundejagt i Tyskland

Jørgen Jerram Christensen er direktør i brancheforeningen Danske Juletræer. Foto: Nils Svalebøg
Brancheforeningen for de danske juletræsproducenter kører lang kampagne for at udvide og fastholde traditionen i det tyske

Danmark er Europas største eksportør af juletræer, men markedet er under pres og har været det i en årrække.

Det skyldes blandt andet, at flere lande er begyndt selv at producere træer, men også, at juletræet er udfordret af mange faktorer. Mange holder juleferie under varme himmelstrøg, flere og flere holder anti-jul i stedet for jul, og et stigende antal husholdninger rummer seniorer eller singler, der enten slet ikke har et juletræ eller foretrækker et lille et af slagsen.

Derfor er brancheforeningen "Danske Juletræer" på jagt efter nye kunder, ikke mindst i Tyskland, som i forvejen er den største aftager af den danske produktion. Knap halvdelen af den danske eksport på ti millioner træer sendes til Tyskland, og Jørgen Jerram Christensen, direktør for brancheforeningen Danske Juletræer, håber, at foreningen kan få endnu flere tyskere til at tage træet til sig.

- Udbuddet af juletræer er blevet større i Europa, og især Tyskland, Frankrig og England har mandet op, fordi de mener, der er penge i markedet. I Danmark laver vi 11-12 millioner træer om året, i Tyskland laver de 15-16 millioner, men vi vil gerne have fat i flere tyske kunder og lære flere tyskere juletræstraditionen. I Tyskland er der også mange, som har en anden baggrund end tysk og derfor ikke har tradition for at have et juletræ. Dem vil vi også gerne henvende os til. De holder ikke jul, men dem vil vi da gerne have til at købe et adventstræ, siger Jørgen Jerram Christensen.

Kampagnen i Tyskland hedder "Schöne Weihnachten - Freude schenken", har kørt siden 2015 og fortsætter ifølge direktøren med uformindsket styrke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];