Annonce
Indland

Aarhus-forskere på vej til at sætte stopper for klima-skadelige ko-prutter: Tester hemmeligt stof

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Forskere har med et stof fjernet udledning af metan i køers foder. Et produkt på markedet vil tage flere år.

Danske forskere er tæt på et gennembrud, som vil kunne fjerne køers udledning af den skadelige gas metan, der er et af landbrugets største klimaproblemer.

Det skriver Jyllands-Posten.

De seneste forskningsresultater viser, at et endnu hemmeligholdt stof gør det muligt helt at eliminere køernes udledning af metan. Foreløbig bliver stoffet kaldt "X".

Professor Mette Olafsen Nielsen fra Aarhus Universitet præsenterede torsdag resultaterne ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.

- Vi har i laboratorieforsøg på Københavns Universitet vist, at når vi tilfører fodermidlerne dette stof, så er der bare ingen - ingen - udledning af metan. På Aarhus Universitet fortsætter vi nu forsøgene med levende køer, siger hun til Jyllands-Posten.

Australske forskere har allerede dokumenteret, at det er muligt at reducere køernes udledning af metan med 92-97 procent ved at tilsætte foderet et særligt stof.

Men det er et stof, som er uønsket i fødekæden. Derfor er det reelt ikke brugbart.

De danskere forskere er nået videre, da deres stof allerede er godkendt af EU's myndighed for fødevaresikkerhed, EFSA.

Stoffet vil blive blandet i de vitamin- og mineralblandinger, der er i køernes foder.

Forskerne går i gang med at teste stoffet på levende køer så hurtigt som muligt.

Mette Olaf Nielsen tør ikke spå om, hvornår det nye produkt er testet, godkendt og klar til brug.

Hun siger til Jyllands-Posten, at en godkendelse vil kunne gå hurtigere end ellers, fordi stoffet allerede er godkendt af EFSA.

Hun fortæller, at der allerede i 2020 eller 2021 vil ventes at komme et nyt produkt på markedet, der kan mindske køernes udledning af metan med omkring en tredjedel.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Jyllands-Postens hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce