Annonce
Erhverv

Danske Bank og Danica har grønne planer for 100 milliarder

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2023 skal Danske Bank have langt flere penge i klimavenlige projekter. Det gælder også Danica Pension.

Bæredygtige projekter skal de kommende år have nemmere ved at få finansiering gennem eksempelvis lån hos Danske Bank.

Danske Bank vil låne flere penge ud til projekter, der bidrager til den grønne omstilling. Det fremgår af bankens nye 2023-mål, som er blevet lagt frem med bankens regnskab for 2019.

I dag har Danske Bank 46 milliarder kroner stående i bæredygtige formål. Det beløb skal i 2023 være over 100 milliarder kroner ifølge bankens plan.

Også datterselskabet Danica Pension, der investerer kundernes pensionskroner, skal hæve sine investeringer i projekter, som bidrager til den grønne omstilling.

Hos Danica Pension har planen to trin. I 2023 skal de grønne investeringer være tredoblet fra 2019 til 30 milliarder kroner. Her går planen dog skridtet videre, og i 2030 skal der være investeret 100 milliarder kroner i grønne projekter.

- Det er ikke nyt, at vi arbejder med disse ting, men målene er udtryk for, at vi ønsker at gøre mere og er klar til at blive målt på vores resultater, siger Berit Behring, der er direktør for samfundsansvar og bæredygtighed hos Danske Bank.

Milliarderne i finansiering og investeringer i bæredygtige projekter er to af syv mål, som banken har for samfundsansvar og bæredygtighed.

Et af de andre er, at banken vil reducere sin egen CO2-udledning med 10 procent fra 2019 til 2023.

Samtidig har banken mål for antallet af kvinder i højere lederstillinger, for støtte til iværksættere og undervisning af unge i økonomi og penge.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce