Annonce
Erhverv

Danske Bank har indført ansættelsesstop

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Stigende udgifter til at bekæmpe hvidvask og lave renter gør, at Danske Bank ikke ansætter nye folk.

Danske Bank har indført ansættelsesstop på tværs af banken.

Det bekræfter Danske Banks pressechef, Karl Kjær Bang.

Forklaringen er stigende udgifter krydret med pres på indtægterne.

- Som vi oplyste tidligere på året, er vores omkostninger steget - særligt på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet, og vi er som alle banker udfordret af lave renter, lave marginer og udfordringer relateret til den digitale omstilling.

- Derfor har vi i tråd med vores løbende fokus på omkostninger indført et ansættelsesstop på tværs af banken. Forretningskritiske stillinger, såsom regulatoriske funktioner, vil dog fortsat blive besat, skriver han i en kommentar.

Med ansættelsesstoppet bliver der ikke opslået nye stillinger. Ledige bliver som udgangspunkt ikke genbesat.

Danske Bank havde ved udgangen af juni 21.462 fuldtidsansatte. Det er 1105 flere end for et år siden.

Udgifterne til at bekæmpe hvidvask er steget, i takt med at Danske Bank har oprustet på området.

I starten af 2019 var meldingen fra banken, at den over de kommende tre år vil bruge to milliarder kroner på at styrke området.

Det skal sikre, at banken ikke oplever en gentagelse af sagen i Estland, hvor bankens filial formodes at være blevet brugt til hvidvask for et stort milliardbeløb.

Danske Bank tjente i første halvdel af 2019 syv milliarder kroner. Det er 2,2 milliarder kroner lavere end i samme periode året før.

Danske Bank varslede i juli - i forbindelse med en nedjustering - at det i løbet af 2019 vil komme med en plan for, hvordan det kan forbedre sin indtjening på sigt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce