Annonce
Erhverv

Danske Bank har indført ansættelsesstop

Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
Stigende udgifter til at bekæmpe hvidvask og lave renter gør, at Danske Bank ikke ansætter nye folk.

Danske Bank har indført ansættelsesstop på tværs af banken.

Det bekræfter Danske Banks pressechef, Karl Kjær Bang.

Forklaringen er stigende udgifter krydret med pres på indtægterne.

- Som vi oplyste tidligere på året, er vores omkostninger steget - særligt på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet, og vi er som alle banker udfordret af lave renter, lave marginer og udfordringer relateret til den digitale omstilling.

- Derfor har vi i tråd med vores løbende fokus på omkostninger indført et ansættelsesstop på tværs af banken. Forretningskritiske stillinger, såsom regulatoriske funktioner, vil dog fortsat blive besat, skriver han i en kommentar.

Med ansættelsesstoppet bliver der ikke opslået nye stillinger. Ledige bliver som udgangspunkt ikke genbesat.

Danske Bank havde ved udgangen af juni 21.462 fuldtidsansatte. Det er 1105 flere end for et år siden.

Udgifterne til at bekæmpe hvidvask er steget, i takt med at Danske Bank har oprustet på området.

I starten af 2019 var meldingen fra banken, at den over de kommende tre år vil bruge to milliarder kroner på at styrke området.

Det skal sikre, at banken ikke oplever en gentagelse af sagen i Estland, hvor bankens filial formodes at være blevet brugt til hvidvask for et stort milliardbeløb.

Danske Bank tjente i første halvdel af 2019 syv milliarder kroner. Det er 2,2 milliarder kroner lavere end i samme periode året før.

Danske Bank varslede i juli - i forbindelse med en nedjustering - at det i løbet af 2019 vil komme med en plan for, hvordan det kan forbedre sin indtjening på sigt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Annonce