Annonce
Erhverv

Danske Bank gik amok i udlån i Irland

Danske Bank sendte udlånsvækst i bankens irske filial i vejret i 2006 og 2007 med over 50 pct. Finanstilsynet fandt angiveligt ikke anledning til at gribe ind.

Danske Bank har tilsyneladende tilsidesat al lærdom om god bankskik, da banken trådte speederen i bund og sendte udlånsvæksten i bankens irske filial, National Irish Bank, på himmelflugt i årene 2006 og 2007. Det skriver dagbladet Børsen.

Udlånsvæksten lå i flere kvartaler i 2006 og 2007 på langt over 50 procent i forhold til de samme kvartaler året før. Det var langt over det dobbelte af gennemsnittet af de irske bankers udlånsvækst.

Den eksplosive vækst i Irland har fået alvorlige økonomiske konsekvenser for Danske Bank med store milliardunderskud.

Den uafhængige bankekspert Bjarne Jensen fra BJ Consult vurderer, at situationen kan være alvorlig for Danske Bank. Han kritiserer samtidig bankens topledelse for at have tilsidesat de klassiske bankdyder.

- Det er skidt at opleve, at alle de gamle dyder bliver smidt på porten, siger Bjarne Jensen til Børsen.

Danske Banks irske aktiviteter er underlagt myndighedstilsyn fra det danske Finanstilsyn, fordi de er organiseret som en filial af Danske Bank og ikke et irsk datterselskab.

Tilsyneladende fik Danske Banks irske filial lov til at lade udlånet vokse eksplosivt uden at Finanstilsynet fandt anledning til at gribe ind.

Danske Bank vil ikke svare på, om Finanstilsynet advarede om, at bankens vækst i Irland var ekstrem høj og lå betydeligt højere end eksempelvis den kuldsejlede Roskilde Banks i 2007, der var på cirka 37 procent.

- Vores vurdering var dengang, at det var en sund vækst. Men det er klart, at vi ikke så en fuldstændig nedsmeltning af den irske økonomi. Havde vi vidst, at irsk økonomi ville nedsmelte, skulle vi ikke have vækstet så meget, siger chef for de udenlandske bankaktiviteter i Danske Bank Thomas Borgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce