Annonce
Sport

Baneryttere fra Fyn tager VM-guld med ny verdensrekord

Focke Strangmann/Ritzau Scanpix

Fynske Lasse Normann Hansen kørte sammen med tre andre den tredje verdensrekord på halvandet døgn og tog VM-guldet ved finalen i verdensmesterskaberne i Berlin.

Lasse Norman Hansen, Rasmus Lund Pedersen, Julius Johansen og Frederik Rodenberg Madsen bliver ved med at overgå sig selv i Berlin.

Annonce

Med deres tredje verdensrekord på halvandet døgn tog danskerne torsdag VM-guld, da New Zealand i en magtdemonstration blev besejret i finalen ved verdensmesterskaberne i den tyske hovedstad.

Dermed er Danmark for anden gang i historien verdensmester i disciplinen. Første gang var i 2009, hvor Alex Rasmussen, Casper Jørgensen, Michael Færk Christensen og Jens-Erik Madsen triumferede.

De fire danskere tog VM-guldet torsdag med tiden 3 minutter og 44,672 sekunder. Det er lidt over halvandet sekund hurtigere end den verdensrekord, de selv satte onsdag aften.

New Zealand blev distanceret med lidt over fem sekunder i finalen og var aldrig i nærheden af at true danskerne, som var overlegne fra start til slut.

Det danske landshold lagde onsdag ud med først at slå Australiens nu tidligere verdensrekord, inden Hansen, Pedersen, Johansen og Madsen senere på dagen forbedrede den yderligere.

I alt har danskerne nu barberet 3,34 sekunder af verdensrekorden, siden de første gang trillede deres cykler ud på den tyske bane onsdag.

Kvartetten imponerede ved at feje alle europæiske cykelrivaler af banen ved EM i oktober i 2019, smadre den danske rekord og snuppe suverænt guld, men verdensrekorden undslap dem med syv tiendedele af et sekund ved den lejlighed.

Den har de altså sat sig tungt på nu.

Med præstationen cementerer de fire danskere deres status som et af Danmarks største medaljehåb ved sommerens OL i Tokyo.

VM afholdes i Velodrom i Berlin fra onsdag til søndag.

/ritzau/

Odd Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce