Annonce
Erhverv

Dansk softwareselskab i fremdrift skifter bestyrelsesformand

Jesper Brandgaard (tv.) - her til et pressemøde fra sin tid i Novo Nordisk, hvor Lars Fruergaard Jørgensen (th.) er topchef - stopper som bestyrelsesformand for softwarevirksomheden Simcorp.

Simcorps bestyrelsesformand stopper efter et 2018-regnskab med vokseværk i både omsætning og overskud.

Selv om det danske softwareselskab Simcorp voksede og tjente flere penge i 2018 og har forventninger om yderligere vækst i 2019, stopper formanden for bestyrelsen, Jesper Brandgaard.

Det oplyser selskabet i sit årsregnskab for 2018.

Jesper Brandgaard trak sig i efteråret også fra Novo Nordisks direktion, hvor han i flere år har siddet i forskellige direktørstillinger.

Han erstattes af næstformand Peter Schütze, der blandt andet er kendt for også at sidde i spidsen for DSB's bestyrelse. Han er også formand for Falck A/S, Nordea og Lundbeckfonden.

Han overtager en forretning, der har medvind i sejlene.

I 2018 voksede selskabets omsætning med over 200 millioner kroner, så den landede på 2,5 milliarder kroner. Det gav et større overskud, som løber op i 500 millioner.

I regnskabet varsler selskabet mere medvind. Efter et 2018 med en vækst på 9,5 procent i det, der kaldes organisk vækst, forventes en vækst på mellem 8 og 13,5 procent næste år.

Organisk vækst er en betegnelse for vækst i de dele af forretningen, der ikke er tilkøbt i løbet af året, hvilket kan forstyrre, hvis man vil forstå, hvordan det går på tværs af to år.

Fremgangen i Simcorp kommer aktionærerne til gode. Efter at have fået 6,25 kroner per aktie sidste år, får de 6,75 kroner per aktie i år.

Regnskabet og udbyttet har gjort Simcorps aktier eftertragtede på handlen på den københavnske fondsbørs.

I et ellers roligt marked, hvor ingen andre af aktierne i det toneangivende C25-indeks falder eller stiger med mere end 1,5 procent, er Simcorp vokset med omkring 9,5 procent i værdi klokken kvart i 12 onsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce